Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
En 27-årig britisk mand, der som dreng blev dømt for at have myrdet en anden dreng, er blevet anklaget for at være distributør af børneporno.
Den 27-årige Jon Venables er anklaget for at have downloadet over et halvt hundrede pornografiske fotos af børn sidste år og frem til februar i år.
Venables blev i februar fængslet på ny, da han ikke havde overholdt aftaler omkring en prøveløsladelse.
Han blev i 1993 idømt livsvarigt fængsel sammen med Robert Thompson for at have dræbt den to år gamle James Bulger efter at have ledt den lille dreng væk fra et indkøbscenter i Liverpool. Venables og Thompson, der dengang begge var 10 år, mishandlede drengen til døde i en sag, der vakte bestyrtelse i store dele af verdenen.
Siden de blev dømt har den britiske offentlighed kun fået meget få oplysninger om de to mænd, som er beskyttet af en lov om anonymitet i medierne. Denise Fergus, der er mor til den myrdede dreng, har ført kampagne for at få ophævet dette påbud om anonymitet.
/ritzau/Reuters