Britisk drab på briter i Syrien mødt med krav om åbenhed

Målrettede drab på militante islamister kan føre til øget britisk involvering i den syriske konflikt.

To militante britiske islamister er blevet dræbt af en britisk drone i Syrien. Fold sammen
Læs mere
Foto: DOMINIQUE FAGET

LONDON: De færreste vil bestride, at 21-årige Reyaad Khan selv havde opsøgt dårligt selskab hos Islamisk Stat i Syrien og i allerhøjeste grad havde udviklet sig til det, som man engang betegnede som en »skidt knægt«. Familie og bekendte i Cardiff vil til gengæld gerne vide, hvad der helt præcis gjorde ham til det første britiske mål for et droneangreb i Syrien.

»Alle er rystede over, at premierministeren har beordret et drab på en britisk statsborger uden at få godkendelse i parlamentet,« siger Mohammad Islam, et tidligere byrådsmedlem og en ven af familien, til WalesOnline.

Premierminister David Cameron offentliggjorde mandag i en tale i parlamentet, at et britisk droneangreb 21. august i IS’ syriske »hovedby«, Raqqa, havde dræbt to briter ved et målrettet angreb. Den 26-årige Ruhul Amin fra Aberdeen var ikke et specifikt mål, men blev dræbt, fordi han var i samme bil som Khan, og Amin var heller ikke noget dydsmønster. Begge deltog i 2013 bevæbnede med maskinpistoler i en propagandavideo med titlen »Der er intet liv uden hellig krig« udsendt af terrororganisationen, efter at de to kort tid forinden var taget til Syrien.

Tabloidavisen The Suns forside »Wham! Bang! ...Thank you Cam« til historien om dronedrabet vil måske være for vulgær for mange, men et kvalificeret bud er, at den ramte folkesjælen meget godt, og ingen forventer store støtteaktioner og protester. Til gengæld tilslutter jurister, politikere og medier fra alle sider sig kravet fra de to mænds familier om hurtigt at få flere oplysninger om grundlaget for beslutningen om droneangrebet.

The Daily Telegraph lader fremtrædende jurister gennemgå juraen. De siger, at man kan legitimere angrebet, hvis der var en specifik plan om et terrorangreb, men de advarer om, at regeringen ikke bør støtte sig til USAs tolkning af »forebyggende angreb«. Juristerne vurderer, at det juridiske grundlag kan være skrøbeligt, hvis ikke Cameron har haft konkrete og troværdige oplysninger om det, som han i parlamentet kaldte en »overhængende« trussel mod Storbritannien. Oppositionspolitikere hæfter sig ved, at der ingen parlamentarisk kontrol har været på grund af valget og ventende udnævnelser til det relevante udvalg. The Times konstaterer på lederplads, at regeringen må imødegå en mistanke om, at efterretningsoplysningerne kan »have været forældede eller siden blevet overdrevet« og misbrugt til at legitimere drabene: »Denne regering må acceptere, at en lære fra Irak-krigen er, at offentligheden ikke vil lade tvivlen komme den til gode i de spørgsmål.«

Familien til den dræbte Amin erklærer sig parat til at sagsøge Cameron for at få undersøgt lovligheden af angrebet. Cameron har sagt, at han forud for beslutningen fik grønt lys juridisk af rigsadvokaten, en beslutning som organisationen Human Rights Watch kræver offentliggjort. Cameron har tidligere understreget, at han ikke vil lade britiske fly deltage i angreb i Syrien uden en afstemning i parlamentet. Han er tidligere blevet nedstemt, og stemningen ser ikke ud til at have ændret sig med den nuværende parlamentssammensætning, hvor mange for alt i verden vil undgå en gentagelse af Irak-krigen. En del briter spørger nu sig selv, om de er ved at blive trukket ind i opgøret i Syrien ad bagdøren.