Briterne vil konfiskere pas ved grænsen

Den britiske regering vil stramme terrorlovgivningen, så briter, der eksempelvis er under mistanke for at have deltaget i hellig krig under IS’ faner, kan få inddraget deres pas ved grænsen og forhindres i at rejse ind i landet.

Bevæbnet politi holder skansen foran premierministerboligen i London, hvor terrortrusselsniveauet i disse dage er forhøjet, og hvor regeringen mandag erklærede, at den vil sætte ind med markante benspænd for hjemvendte jihadisters og andre potentielle terroristers bevægelsesfrihed. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

LONDON: Den britiske regering vil gennemføre en markant stramning af terrorlovgivningen for at imødegå terrortruslen fra Islamisk Stat. Det stod klart, da den konservative premierminister, David Cameron, mandag eftermiddag fremlagde regeringens ønsker i Underhuset. Terrormistænkte skal have begrænset deres muligheder for at bevæge sig frit i Storbritannien, og som noget helt nyt vil briter kunne få inddraget deres pas, når de forsøger at vende hjem.

»Vi vil introducere en konkret og målrettet lovgivning, der vil give politiet en magt til midlertidigt at konfiskere et pas ved grænsen og give tid til efterforskning af den pågældende,« sagde Cameron.

Der har været krav fra fremtrædende konservative politikere om, at briter under mistanke for at have deltaget i »hellig krig« for Islamisk Stat (IS) selv skal bevise deres uskyld og risikere at få frataget deres statsborgerskab. Så langt vil Cameron ikke gå. Regeringen har henvist til, at internationale konventioner forbyder at gøre folk statsløse. Derimod lover han at forhandle bredt i Underhuset om initiativer, der kan forhindre udpegede terrorister i at vende tilbage til Storbritannien.

Det var efter Camerons tale fortsat uklart, hvad man vil stille op med de mistænkte, der fortsat er britiske statsborgere, men har fået frataget deres pas. Terrormistænkte vil også blive tvunget til at indgå i programmer for »af-radikalisering«, og myndighederne vil få mulighed for at bestemme, hvor de må opholde sig.

Fatwa mod IS’ hellige krig

I London-tænketanken Quilliam, der kalder sig den første tænketank med direkte fokus på anti-ekstremisme, og som blev oprettet af tre tidligere medlemmer af henholdsvis den afghanske mujahedin, al-Qaeda og Hizb ut-Tahrir, er man tilfreds med tvungen ideologisk påvirkning, men man vil gerne have, at regeringen også griber markant ind over for den ikke-voldelige ekstremisme.

»Det er nødvendigt at gøre noget. Vi ser gerne, at der nu sker politiske forandringer og ikke kun lovmæssige stramninger,« siger Jonathan Russel, politisk medarbejder i Quilliam.

»Det kræver en sammenhængende strategi for alle myndigheder og gerne i hele EU. Der må være fokus på undervisningssystemet og tvungen idelogisk rehabiliteringsprogram for ekstremister i fængslerne.«

En af Quilliam-grundlæggerne vakte stor opsigt i weekenden som initiativtager til en fatwa, der udsteder et religiøst forbud imod, at briter deltager i jihad for det »undertrykkende og tyranniske« IS. En række fremtrædende imamer bakker op om fatwaen, der på forsiden af The Times betegnes som den første af sin slags. Imamerne dikterer, at alle muslimer modsætter sig den »giftige ideologi« fra IS og i særlig grad, når den bliver promoveret i Storbritannien.

»Vi må gribe ind over for ikke-voldelig ekstremisme og lukke den kilde til rekruttering. Det gælder for de muslimske samfund, og det gælder for resten af samfundet, der er nødt til at gøre mere for at opbygge tillid og skabe sammenhængskraft til fordel for den integration, der er afgørende for at ødelægge grobunden for ekstremisme,« siger Russel.

Trusselsniveau hævet

Den britiske regering har tydelig fokus på initiativer, der signalerer handlekraft her og nu. I weekenden beskrev Cameron i dramatiske vendinger faren for en terrorstat på Europas dørtærskel, der er »en større trussel mod vores sikkerhed, end vi har set før«. Samtidig opgraderede regeringen trusselsniveauet fra »væsentlig« til »alvorlig«, det næsthøjeste niveau for terrortrusler.

Internt i den britiske koalitionsregering har der dog været lange forhandlinger om, hvor langt man kan og bør gå med stramningerne af terrorlovgivningen. Liberaldemokraterne var stærkt kritiske over for den tidligere Labour-regerings terrorlovgivning med mulighed for omfattende indgreb i britiske borgeres personlige frihed, og den nuværende regering indførte i 2012 i stedet den såkaldte TPIMs-lovgivning med mildere bestemmelser. Den tidligere leder af Liberaldemokraterne Paddy Ashdown advarede søndag i en kronik i Guardian om, at »det altid er let at overtale skræmte mennesker til at give køb på deres frihedsrettigheder«, men han mindede om, at det langtfra er første gang, at Storbritannien står over alvorlige trerrortrusler:

»Var det ikke helt sikkert væsentligt vanskeligere at håndtere IRA-terrorister, der smuttede over Det Irske Hav, end det er at stoppe jihadister i at komme tilbage fra Irak?«

Stemning for stramninger

Ashdown henviser i sin kronik til, at de britiske myndigheder de seneste fire år har karakteriseret terrortruslen for Nordirland som »alvorlig«, ligesom det var tilfældet for hele Storbritannien i en årrække i 1980erne og 1990erne.

Labour-lederen, Ed Miliband, sagde under debatten i Underhuset, at det havde været en »fejl« at slække på terrorlovgivningen og lovede bred støtte til regeringens stramninger. Medmindre end ét år til næste valg, ser det ud til, at parlamentets strammere til højre og venstre vil have gode muligheder.

»Det er ikke en mulighed eller et valg at tilslutte sig britiske værdier. Det er en pligt for alle, der bor på de her øer,« sagde Cameron og erklærede, at »til sidst vil vi besejre denne ekstremisme«.

Fra Quilliam lyder opfordringen til at lade midlerne stå i forhold til målet og ikke risikere at udstøde flere i den muslimske befolkning. Russel henviser ud fra tænketankens egne erfaringer til, at »omvendte« ekstremister ofte er de bedste til at påvirke andre, og at det også kan være tilfældet med nogle af de hjemvendte fra Syrien og Irak:

»Vi må skabe en modfortælling, der får folk til at vende sig væk fra IS og ekstremismen. Lad os ikke uden videre afskrive 500 briter, fordi de har begået en fejl.«