Briterne bliver ikke spurgt om ny EU-traktat

Storbritanniens nye leder Gordon Brown afslår en britisk folkeafstemning om en ændret EU-traktat, hvilket giver den danske regering ammunition til også at forsøge at slippe uden om en besværlig EU-folkeafstemning.

Forbundskansler Angela Merkel og premierminister Gordon Brown fandt onsdag tid til at overvære en landskamp mellem England og Tyskland i London. Foto: Carl de Souza Fold sammen
Læs mere

BRUXELLES: Den nye britiske premierminister Gordon Brown har for første gang kategorisk slået fast, at der ikke bliver nogen folkeafstemning om den ændrede udgave af EUs forfatningstraktat, som de 27 medlemslande ventes at forhandle på plads i løbet af efteråret.

Efter et møde med den tyske forbundskansler Angela Merkel i Downing Street afviste Brown et krav fra flere britiske fagforeninger om at sende en ændret traktattekst ud til vælgernes dom.

»Hvis vi opnår, hvad vi ønsker i forhandlingerne, har jeg gjort ganske klart, at den rette vej er at gå frem gennem parlamentet,« sagde Brown. Dermed slutter Storbritannien sig til den store gruppe af EU-lande, som vil ratificere den ændrede traktat reform-traktaten, som den allerede er blevet døbt gennem sikre flertal i parlamentet frem for at sende den til folkeafstemning.

Den franske præsident Nicolas Sarkozy har også sagt, at han næppe ser noget behov for en folkeafstemning om den nye traktat, fordi de egentlige forfatningslignende elementer forsvinder fra den. De franske vælgere sagde i 2005 massivt nej til EU-forfatningen, hvilket udløste en krise i EU-samarbejdet.

Tvivl om Danmark
Dermed bliver det sandsynligvis kun Irland, der vil holde folkeafstemning om den nye EU-traktat, selv om spørgsmålet også drøftes i Holland.

Den danske regerings officielle holdning er, at den først vil træffe en beslutning herom, når traktaten er færdig sandsynligvis på EUs topmøde i slutningen af oktober. Men de fire gamle ja-partier i dansk politik: Venstre, Konservative, Socialdemokraterne og de Radikale synes at være enige om, at der ikke er indlysende politiske grunde til en folkeafstemning.

På EUs sidste topmøde i juni fik regeringen pillet en række punkter ud af traktatteksten, som ifølge Grundloven ville have det gjort det juridisk nødvendigt at sende den til folkeafstemning på grund af tab af suverænitet.

På det britiske arbejderparti Labours årsmøde om en måneds tid vil det stå klart, om Gordon Brown kan modstå presset fra de britiske fagforeninger. De ønsker sammen med den konservative opposition at holde regeringen fast på løftet afgivet af Tony Blair for to år siden om, at forfatningstraktaten skal sendes ud til vælgernes dom.