Briter nær dansk vikingeby lemlæstede deres døde af frygt for »levende døde«

Videnskabelige undersøgelser af knoglerester fra middelalderen nærer teori om, at landsbybeboere nær byen York var bange for at blive hjemsøgt af zombielignende genopstandelser.

En videnskabelig undersøgelse af knoglerester tyder på, at landsbybeboere i den nordøstlige del af England i middelalderen lemlæstede deres døde for at sikre sig imod, at de skulle rejse sig fra deres grave. Kraniet på billedet er fra en udstilling i Museum of London i den britiske hovedstad, hvor man ikke har fundet tegn på, at der var en lignende frygt for »levende døde«. Foto: Stefan Wermuth/Reuters  Fold sammen
Læs mere
Foto: STEFAN WERMUTH

Briter i en landsby i North Yorkshire i det nordøstlige frygtede på et tidspunkt mellem det 11. og det 13. åhundrede en mellemting mellem zombier og vampyrer. Faktisk var beboerne i den nu forladte, historiske landsby Wharram Percy så skræmte, at de lemlæstede og brændte deres døde for, at de ikke skulle genopstå.

Det er konklusionen i en videnskabelig undersøgelse gennemført af »Historic England og University of Southampton«. Forskerholdene har gennemanalyseret 137 knoglerester tilhørende omkring ti personer. Resultatet bliver præsenteret som det første konkrete fund til at underbygge folklore fra Middelalderen om, at folk frygtede genopstandne, der kunne »rejse sig fra deres grave og hærge i området, mens de spredte sygdomme og angreb folk«. Man kan derfor heller ikke sige, om det var en helt lokal eller mere generel, britisk behandling af lig.

Forskerne har ikke fundet eksempler på, at genopstandelserne fandt sted. Det ville unægtelig også have været en kende mere opsigtsvækkende. Men brud og knivmærker på knogleresterne viser, at frygten for »de levende døde« var der, lyder det i den netop offentliggjorte rapport.

»Ideen om, at knoglerne fra Wharram Percy er resterne af lig brændt og splittet i stykker for at forhindre dem i at rejse sig fra deres grave, synes at passe bedst på fundene,« siger en af forskerne til The Times.

Andre muligheder kunne være sværdhug fra en slagmark eller mishandling af fremmede, men de teorier passer ikke rigtigt med fundene, fordi prøver af tænder viser, at der formodentlig var tale om lokale kvinder, mænd og børn, der er blevet brækket op, efter at de var døde. Kannibalisme på grund af hungersnød vil forskerne ikke udelukke, men knivmærkerne følger ikke et oplagt mønster for skære kød fra knoglerne.

I flere britiske medier er undersøgelsen blevet præsenteret som landsbybeboernes »frygt for zombier«. En af forskerne sagde dog mandag til BBC, at zombie-fortællinger mere har at gøre med afrikanske og caribiske fortællinger, mens en reference til vampyrfortællinger kan være mere relevant.

Forfatteren Bram Stoker henlagde en del af handlingen i sin roman »Dracula« fra 1897 til den nordøstengelske by Whitby ikke langt fra knoglefundet. I den modsatte retning ligger den historiske, danske vikingeby York kun få kilometer væk.

Der er dog ikke refereret til vikinger i undersøgelsen. Frygten for, at de skulle komme tilbage i deres langskibe, var i øvrigt uhyre reel og særdeles levende på de britiske øer bare få århundreder før landsbybeboerne i Yorkshire lod sig skræmme af det overnaturlige.

Uffe Taudal er Berlingskes korrespondent i Storbritannien