Brexit ryster EU-landene sammen - men svære forhandlinger venter

Der er fælles fodslag i vente, når EUs stats- og regeringschefer lørdag mødes uden Storbritannien til det første topmøde, efter at skilsmissen blev indledt.

Foto: JORGE GUERRERO. På lørdag mødes EU-toppen for første gang, efter at den formelle udmeldelse af England fra Unionen er iværksat.
Læs mere
Fold sammen

Det er som en sjældent samlet flok, at stats-og regeringscheferne mødes til EU-topmøde lørdag. Emnet er kun Brexit, og budskabet bliver udelukkende sammenhold. Det bliver samtidig første gang, at de 27 lande, der fortsætter i EU, mødes, efter at Storbritannien i marts formelt satte gang i skilsmissen.

De overordnede retningslinjer for EU-landenes forhandlingsposition er allerede klappet af, og dette er gået langt lettere end ventet. Forventningen er derfor, at lederne hurtigt vil sige god for retningslinjerne, og at topmødet derfor især vil blive en mulighed for at give udtryk for, hvad de hver især vil lægge særlig vægt på i Brexit-forhandlingerne.

EUs position er klar og – ifølge briterne –hård. Først skal grundelementerne i skilsmissen på plads. Det vil sige, at borgernes rettigheder skal afklares og garanteres, skilsmisseregningen skal accepteres, og så skal der findes en løsning, så grænsebomme mellem Irland og Nordirland undgås. Først herefter vil EU-landene begynde at diskutere fremtidens handelsaftaler, hvor EU i øvrigt heller ikke vil love, at de kommer til at omfatte briternes vigtigste sektor i form af de utallige finansielle ydelser, som Londons enorme bankverden tilbyder.

»Det er en hård position, men det giver næsten sig selv set med EUs øjne, for det er briterne, der har valgt at forlade EU,« siger Rem Korteweg, der er chef for europaforskningen i den hollandske tænketank Clingendael.

Han fremhæver sidste uges møde mellem regeringscheferne fra Danmark, Holland og Irland i den hollandske regeringsby Haag som »overraskende« i den forstand, at det er tre lande, som på grund af nære handelsforhold har størst interesse i en blødere tilgang til Brex­it. Men meldingerne var ikke til at tage fejl af.

»De kom ud og sagde, at vi har brug for afklaring på skilsmissen, før vi kan forhandle handelsaftaler. Det var en meget klar indikation af, at selv disse tre lande er på linje med de øvrige EU-lande,« siger Rem Korteweg.

Han peger på to punkter, som vil blive svære i forhandlingerne over de kommende to år, der er til at få selve skilsmisseaftalen på plads.

»Skilsmisseregningen er den indlysende store udfordring, fordi den er det mest giftige rent politisk. Det andet, jeg vil pege på, er EU-domstolens rolle. Spørgsmålet om suverænitet har været dominerende i den politiske debat i Storbritannien, mens de 27 lande insisterer på, at EU-domstolen stadig skal spille en rolle, når det omhandler aktiviteter, der stammer fra Storbritanniens tid som EU-medlem.«

Briterne har ikke accepteret, at der kommer en skilsmisseregning – muligvis på op mod 450 milliarder kroner – som følge af at Storbritannien har forpligtet sig til alt fra strukturfonde over forskningsprogrammer til pensioner for EU-ansatte mange år frem i tiden.

Det er det klare indtryk, som EUs chefforhandler, Michel Barnier, havde med hjem fra et besøg onsdag hos den britiske premierminister, Theresa May. Og det er årsagen til, at Tysklands kansler, Angela Merkel, torsdag skærpede tonen i det tyske parlament.

Her sagde Merkel, at hun fornemmede, at »visse personer i Storbritannien nærer illusioner af den art,« og tilføjede så: »De spilder deres tid.«

Fredag raslede Irland så med sablen, da landet gjorde det klart, at det vil have lørdagens topmøde til at bekræfte, at Nordirland automatisk bliver medlem af EU, hvis nordirerne en gang i fremtiden ved en folkeafstemning stemmer for en genforening med Irland. Det er samme jura, som da Tyskland blev genforenet, men signalet i, at alle de 27 fortsættende EU-lande støtter op om det, er tydeligt.

Stærkt sammenhold - men bliver det ved?

Rem Korteweg kalder sammenholdet mellem de 27 lande for »overraskende stærkt«, men peger også på, at det kan bliver svært at holde sammen, hvis ikke der kommer en løsning på eksempelvis de nuværende ikke-britiske EU-borgere i Storbritanniens rettigheder. Vel at mærke en løsning, som de østeuropæiske lande kan leve med.

Samtidig er spørgsmålet om fremtidens EU-budget uden det store britiske bidrag også giftigt, fordi lande som Tyskland, Holland, Danmark og Sverige ikke vil betale en euro mere, mens de østeuropæiske lande vil blive rasende, hvis strukturfondene, som har sendt milliarder af euro i deres retning, bliver skåret voldsomt ned.

Pieter Cleppe, der er chef for Bruxelles-kontoret i den liberale tænketank Open Europe, er overrasket over, hvor sikre de 27 fortsættende EU-lande er på, at de nu også sidder med de stærkeste kort på hånden. Han forventer, at de vil kunne holde sammen, men han frygter, at for hård en linje fra begge parters side kan få en aftale til at ryge i vasken. Dette vil i så fald have stærkt skadelige konsekvenser.

»Jeg ser de største trusler på den korte bane, fordi der kun er to år til at afklare en masse. Men de bør finde en aftale, for det er i den grad i begge parters interesse, og de kan virkelig skade hinanden slemt, hvis de vil. I det lys har de begge noget at true med, men ikke på nogen god måde. De ti måneder siden Brexit-afstemningen har dog gjort mig mere optimistisk, fordi begge parter bevæger sig,« siger Pieter Cleppe.

En ny Eurobarometer-undersøgelse viste fredag, at opbakningen til EU generelt er steget siden Brexit i 21 af EU-lande og nu er på det højeste niveau siden 2007. 57 procent af EU-borgerne mener, at EU er en god ting mod kun 14 procent, der kalder EU en dårlig ting, mens resten hverken ser EU som godt eller skidt. I Danmark er opbakningen blandt de højeste. Her svarer hele 71 procent, at EU er en god ting.

Jakob Ussing og Eva Jung er Berlingskes korrespondenter i Bruxelles