Brexit-køreplanen vakler allerede

For første gang har EU og Storbritannien nu siddet over for hinanden og forhandlet Brexit i fire dage. Og én ting står lysende klart efter det afsluttende pressemøde torsdag: EU og Storbritannien er ikke kommet ret langt i afklaringen af skilsmissen.

Storbritanniens Brexit-minister, David Davis (tv), var mere optimistisk efter den første hele uges Brexit-forhandlinger end EUs chefforhandler, Michel Barnier (th), der gjorde det klart på det afsluttende pressemøde, at EU stadig afventer et helt afgørende udspil fra briterne i forhold til skilsmisseregningen. / AFP PHOTO / THIERRY CHARLIER Fold sammen
Læs mere
Foto: THIERRY CHARLIER

Trods fire dages forhandlinger i Bruxelles er EU og Storbritannien ikke kommet meget længere i skilsmisseforhandlingerne, og allerede nu ser køreplanen for forhandlingerne presset ud.

Selv om Brexit-minister David Davis på det afsluttende pressemøde torsdag talte om, at han var »opmuntret over de fremskridt, vi har gjort i at forstå hinandens positioner,« så gjorde EUs chefforhandler, Michel Barnier, intet for at skjule, at fremskridtene var begrænsede. Ikke mindst havde briterne intet præsenteret i forhold til det giftige spørgsmål om opgørelsen af skilsmisseboet.

Barnier understregede, at en klar udmelding på skrift fra briterne i forhold til det spørgsmål er »uomgængelig«, hvis der skal opnås »tilstrækkelige fremskridt«, hvilket er et krav fra EU-landene, før der kan indledes forhandlinger om fremtidens forhold og en frihandelsaftale mellem parterne.

Enkelte fremskridt

Det var kun i spørgsmålet om borgernes rettigheder i fremtiden - de nuværende godt tre millioner EU-borgere i Storbritannien og godt en million briter i de andre EU-lande - at der var reelle fremskridt. Her har begge parter lagt positionspapirer frem og har nu diskuteret i detaljer, hvad man er enig og uenig om, og man er enig om mange grundlæggende elementer.

Det største udestående er her, hvordan disse borgeres rettigheder garanteres, altså hvilken domstol der skal afgøre tvister. Her insisterer EU på, at det skal være EU-Domstolen, fordi det er den eneste juridiske myndighed i forhold til den EU-lovgivning, der ligger bag rettighederne. For briterne er det en rød linje, at EU-Domstolen ikke kan afgøre spørgsmål i Storbritannien efter Brexit. Også om rettighederne for familiemedlemmer er der stadig visse udeståender, men selv om det er vanskelige udeståender ser det ikke umuligt ud at nå de »tilstrækkelige fremskridt« i løbet af efteråret.

På de to andre prioriterede områder, der skal afklares først - opgørelsen af skilsmisseboet og den irsk-nordirske grænse - var der imidlertid ingen fremskridt.

Køreplanen lyder, at de 27 fortsættende EU-landes stats- og regeringschefer på et topmøde til oktober skal vurdere, om der er »tilstrækkelige fremskridt« på disse tre områder, og den tidsplan ser allerede anstrengt ud efter denne uges forhandlingsrunde.

Spørgsmålet om den irsk-nordirske grænse er vanskeligt at løse i selve substansen. Ingen af parterne ønsker en »hård grænse« med bomme, men i fremtiden bliver en ydre EU-grænse, og hvordan det kan løses, er der ingen simple svar på. Det hænger i et vist omfang også sammen med fremtidens forhold og den tilknytning til EU, som briterne ønsker. Men intentionerne er overordnet set ens, og barren for »tilstrækkelige fremskridt« er derfor lidt mere fleksibel i dette spørgsmål.

Brexit-regningen er ren gift

Den helt store udfordring er derfor stadig opgørelsen af boet, hvor briterne reelt kom til forhandlingerne med ingenting. Sådan ser det i hvert fald ud med de 27 fortsættende EU-landes øjne. På en briefing blev pressekorpset i Bruxelles fortalt, at briterne ville hverken diskutere principper eller beløb, og heller ikke gav nogen indikation på, hvornår de kan melde noget præcist ud om, hvor de står på spørgsmålet om »Brexit-regningen.«

Direkte adspurgt på pressemødet ville Davis end ikke svare på, om den britiske regering har accepteret, at den kommer til at betale et nettobeløb til EU. Han gentog blot den britiske melding fra sidste uge om, at briterne accepterer, at landet har en række forpligtelser, ligesom EU har forpligtelser, uden at komme det nærmere.

Med et unisont og højlydt kor fra EU-landene om, at briterne skal betale hver en euro, som landet har forpligtet sig til gennem 44 års medlemskab, er fronten trukket hårdt op. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, har allerede luftet, at beløbet nok vil ende i omegnen af 450 milliarder kroner.

Den fuldstændige enighed mellem EU-landene på dette område skyldes ikke mindst, at de enten selv vil skulle betale mere til EU-kassen eller modtage færre EU-midler, hvis briterne ikke betaler samtlige forpligtelser. Og så er det ikke så svært at være enige.

Intern konservativ strid

Efter denne uges forhandlinger er der ikke mange i Bruxelles, der tror, at briterne snart kommer på banen i forhold til skilsmisseboet. Spørgsmålet er uhyre politisk betændt i Storbritannien, og talrige konservative politikere - inklusiv David Davis - har sagt, at EU kan glemme alt om kæmpestore milliardbeløb.

Noget tyder derfor på, at en klar melding måske kan komme til at afvente den konservative partikongres i begyndelsen af oktober, og så bliver det mere end svært at nå »tilstrækkelige fremskridt« i løbet af efteråret, for det kræver, at der enighed om, hvilke forpligtelser, der er omfattet, og hvilken andel briterne har af dem.

Brexit-køreplanen ser derfor allerede ud til at skride, og deadline for de første prioriteter var netop sat til oktober, fordi parterne ellers får svært ved at nå det hele inden marts 2019, hvor briterne formelt forlader EU.