Brexit i dødvande

Når EU-systemet og den britiske regering lukker ned for ferien, kan de se tilbage på nogle af de mest turbulente uger i EUs historie efter den britiske folkeafstemning den 23. juni. Intet er afklaret, og stilstanden har ikke gjort opgaven lettere – hverken for premierminister Theresa May eller i Bruxelles.

Efter næsten to årtier med ro og fred mellem protestanter og katolikker i Nordirland har blandt andre de tidligere britiske premierministre, den konservative John Major og Labours Tony Blair, advaret om, at et britisk farvel til EU uundgåeligt vil føre til, at den åbne grænse mellem Nordirland og Irland afløses af en strengere grænsekontrol, fordi den i fremtiden vil blive en ydre EU-grænse. Fold sammen
Læs mere