Brexit-forhandler kan ende som EU-formand

Franskmanden Michel Barnier svinger taktstokken i Brexit-forhandlingerne med sikker hånd. Tilfreds­heden i de 27 fortsættende EU-lande er så stor, at Barnier nævnes som mulig ny EU-formand fra 2019.

FOTO: THIERRY CHARLIER/AFP Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Billedet blev i mandags spredt med lynets hast på sociale medier. På den ene side af bordet sad EUs Brexit-chefforhandler, den 66-årige franskmand Michel Barnier, flankeret af sine to nære medarbejdere – alle med en stor bunke papirer sirligt stablet foran sig. På den anden side sad Brexit-minister David Davis og dennes to nære medarbejdere – uden papirer.

Symbolikken var til at forstå. Barnier har på vegne af EU-landene i ugevis efterlyst udmeldinger og positionspapirer fra briterne, mens Barnier for længst har lagt EU-landenes forhandlingspositioner offentligt frem.

Davis og briterne havde ganske vist papirer i de medbragte mapper, men ikke det papir, Barnier og EU-landene ønskede mest: Papiret med en klar britisk melding om, hvordan briterne anskuer opgørelsen af skilsmisseboet.

Barniers 37 personer store forhandlingsteam lod straks sive til pressen i Bruxelles, at kommer briterne ikke med mere i forhold til opgørelsen af boet i løbet af dennes uges fire dages forhandlinger, så er Brexit-forhandlingerne løbet ind i sin første store krise – næsten inden forhandlingerne er gået i gang.

Allerede i sidste uge gjorde Michel Barnier det klart, at der kun er den nødvendige tillid til at forhandle om fremtidens forhold, såfremt briterne straks kommer på banen i forhold til skilsmisseregningen, der ifølge EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, meget vel kan løbe op i omegnen af 450 milliarder kroner.

Selv har Barnier ikke sat et beløb på, men alene insisteret på, at briterne skal leve op til samtlige forpligtelser, som briterne har skrevet under på gennem 44 års EU-medlemskab.

»Vi kræver ikke én euro af briterne, som de ikke har forpligtet sig til,« har Michel Barnier gentaget flere gange.

Altsammen Barnier-classic. Grundig, vedholdende og velforberedt. De samme egenskaber, der gjorde ham til en nøglefigur i den forrige EU-Kommissionen, hvor han havde ansvaret for en strammere regulering af bankerne efter den finansielle krise såvel som for Det Indre Marked.

Øjnene rettet mod toppen

Håndteringen af Brexit har udløst dyb respekt for Barnier i alle EU-landene, der enstemmigt bakker op om hans linje. Også i Europa-Parlamentet, som oprindeligt var bange for ikke at blive tilstrækkeligt involveret, er der ganske bred opbakning til Barnier, der holder tæt kontakt til Europa-Parlamentets Brexit-ordfører.

Ja, selv i Storbritannien er der respekt for Barnier, der fører forhandlingerne på engelsk og fransk. Respekten er især tydelig blandt de britiske forhandlere, men også den nådesløse britiske tabloidpresse falder af og til for Michel Barniers tørre kommentarer.

Da den britiske udenrigsminister, Boris Johnson, i sidste uge sagde, at EU kunne skyde en hvid pind efter en enorm Brexit-regning, anvendte han udtrykket, at EU kunne »go whistle«.

Michel Barnier svarede kort: »Jeg hører ingen fløjten. Kun uret, der tikker.«

Uret tikker, fordi skilsmisseforhandlingerne, der omfatter en nærmest uendelig mængde af områder, skal være afsluttede ved udgangen af marts 2019. Og her kommer Barniers imponerende politiske karriere ham i den grad til gavn. Før tiden som EU-kommissær i perioden fra 2010 til 2014 var han i fire perioder fiskeri- og landbrugsminister, udenrigsminister, europaminister samt miljøminister.

Ingen opgave er dog så stor som at sikre et resultat af Brexit-forhandlingerne, der er tilfredsstillende for alle 27 fortsættende EU-lande. En ting er, at dette er uhyre vanskeligt, noget andet er, at der er så meget på spil. For det handler om at holde sammen på de 27 lande, og dette vil uundgåeligt blive udfordrende.

Barnier bruger gerne metaforer fra sine vandreture til at forklare udfordringen.

»Når du går i bjergene, må du lære visse regler. Man skal sætte en fod foran den anden, for stien kan være stejl og ujævn. Du skal også holde øje med farer. Du skal tænke på dit åndedræt, og du skal være vedholdende, for turen kan være lang. Og så skal du hele tiden kigge mod toppen,« sagde Barnier på et pressemøde i Bruxelles i maj. Det var ikke mindst ment som et godt råd til briterne.

Forhandlingerne kan da næsten heller ikke undgå at løbe ind i problemer. Men med Barnier som guide synes målet muligt, og kan han levere et resultat, som de 27 fortsættende EU-lande er tilfredse med, vil han i 2019 være blandt favoritterne til posten som formand for EU-Kommissionen. Han er i hvert fald manden, som alle taler om i Bruxelles i øjeblikket.

Jakob Ussing er Berlingskes EU-korrespondent