Brexit får den britiske hovedstad til at sprække

Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

LONDON: Brexit var tydeligvis ikke kvindens kop te. Men som ledende medarbejder for et af de finere hoteller i Londons centrum er hun nu nødt til at prøve at håndtere situationen, og hun konstaterede, at hendes personale er endnu mere bekymrede, end hun selv er.

»95 procent af vores personale kommer fra andre lande end Storbritannien. De er meget nervøse og spørger, hvad der nu skal ske med dem, men vi aner det ikke,« sagde kvinden.

Hotelpersonalet er langtfra alene. Overalt i den britiske hovedstad støder man på bekymrede folk med udenlandske pas, der 24. juni vågnede op til en ny virkelighed og føler sig særligt udsatte, efter briterne i folkeafstemningen havde afvist fortsat EU-medlemskab.

»Jeg kan jo ikke gøre noget, men jeg kan sige, at jeg havde penge med herover for at få råd til et sted at bo. Jeg arbejder mange timer og betaler så meget i skat hver måned, at jeg har svært ved at få det til at hænge sammen. Jeg skal også betale for at få lov til at studere, hvis de fortsat vil give mig lov til det,« siger en ung, italiensk kvinde, der prøver at forbedre sit engelsk for at kunne læse kommunikation.

En indisk kioskbestyrer med mange års bopæl i London spørger forsigtig:

»Du tror da ikke, at de kan smide os ud?«

To dominerende slogans i EU-modstandernes kampagner var »kontrol med egne grænser« og »kontrol med immigration«, og »Vote Leave« valgte ifølge britiske medier et meget skarpere fokus på immigranter end planlagt, fordi det var det, der virkede til at overbevise vælgere om at droppe EU-medlemskabet. Premierminister David Cameron og favoritten til at overtage hans post, indenrigsminister Theresa May, har spredt yderligere nervøsitet, når de har prøvet at berolige med, at »alle immigranter vil have samme rettigheder som hidtil« med tilføjelsen, at det »i hvert fald« gælder frem til udmeldelsen. Det vil sige minimum omkring tre år men ikke meget for folk, der har opbygget tilværelser med familier og børn, og som nu er nødt til i det mindste at overveje, hvad der skal ske.

May har sagt, at hun under forhandlinger er indstillet på at bevare de nuværende immigranters rettigheder i Storbritannien, til gengæld for at britiske immigranter på kontinentet får tilsvarende rettigheder i EU. Det kan i givet fald blive en forhandling, hvor eksempelvis omkring 800.000 polakker i Storbritannien skal vejes op imod et tilsvarende antal briter i Spanien, og hvor hvert EU-land i princippet har vetoret.

En anden og endnu mere akut bekymring for mange i London efter Brexit-valget er, at politiet i millionbyen har oplevet en markant stigning i anmeldelser af såkaldte »hate crimes«. Samme tendens har været mærkbar for hele Storbritannien som sådan.

»Der kom en mand herind og råbte højt, at han var så glad for, at det blev Leave, og at han regnede med, at folk nu vil rejse hjem. Han kommer her ofte, og han ved udmærket, at ingen af os er briter,« siger en polsk kvinde, der arbejder i en café i Lambeth-området i det sydlige London, der var det sted i Storbritannien med det største flertal for at forblive i EU.

En bulgarsk kvinde fortæller, at der på en Facebook-side for bulgarere i London er mange, der har boet i byen i mange år, der siger, at de er glade for at få gjort noget ved den nye immigration og få stoppet for tilstrømningen fra Østeuropa. Andre har i britiske medier fortalt, hvordan folk er kommet op til dem og har sagt: »Ved du ikke, at vi har stemt Leave. Hvorfor er du her fortsat«? På YouTube-videoer kan man se folk blive fysisk antastet.

I forhold til voldsomme racemæssige og etniske spændinger andre steder er det fortsat i mindre omfang, men politikerne er bekymrede og har anført, at Cameron har kommenteret overgrebene flere gange i Underhuset de seneste dage.

En ny undersøgelse viser, at London leverer næsten lige så meget i skat til statskassen som de næste 37 britiske byer tilsammen. Det er udlændingene med til. Flere af de områder, der havde flertal for Brexit, har krævet, at den britiske stat garanterer fortsat støtte som erstatning for den hidtidige EU-regionalstøtte. Næsten fire ud af ti indbyggere i London er født uden for Storbritannien, og ifølge Wikipedia er det verdens mest internationale by efter New York City.

Det er også sådan man føler det, når man bevæger sig rundt i byen i en stadig strøm af nationaliteter. Til sammenligning er kun omkring én ud af hver ti fra et andet sted i Storbritannien. Men Brexit er et skridt i en anden retning, selv om det også var et skridt, som flertallet af vælgerne i London var imod i grel modsætning til størstedelen af englænderne og waliserne, mens nordirerne og skotterne havde klart flertal for Remain. EU-borgerne havde ikke stemmeret.

Det næste spørgsmål kan blive, hvem der egentlig hører til i London. Nogle taler om en særlig løsning med en særlig opholdstilladelse for udlændinge i hovedstaden. En tanke, der også bliver luftet i Skotland.

Det kan rejse nye problemer og er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med et andet af EU-modstandernes hovedbudskaber: »vi vil have vores land tilbage«.