Nyhedsvarsel
Internationalt

Brevbombe sårer ansat på ambassade i Rom

Brevbombe eksploderer på ambassade i Rom, to døgn efter bombe blev fundet i tog i den italienske hovedstad.

Italiensk politi og brandfolk forlader den Schweiziske ambassade i Rom, efter en brevbombe her til middag sårede en ansat alvorligt. Fold sammen
Læs mere
Foto: FILIPPO MONTEFORTE
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En brevbombe, der var sendt til den schweiziske ambassade i Rom, har såret en ansat på ambassaden alvorligt, skriver det italienske nyhedsbureau Ansa.

Manden blev alvorligt såret på begge hænder, efter at han åbnede en pakke. Han er nu indlagt på hospitalet.

Politiets har nu indledt efterforskningen af eksplosionen, bekræfter udenrigsministeriet, men der har ikke umiddelbart været indikationer af, hvem der har sendt pakken.

- Vi har fuld sympati med den schweiziske ambassadør og personalet på den diplomatiske mission, som er genstand for en foragtelig voldshandling, der fortjener vores stærkeste fordømmelse, siger udenrigsminister, Franco Frattini ifølge Ansa om brevbomben.

Han konstaterer derefter:

- En følelse af oprigtig solidaritet med vores Schweiziske venner, som er ledsaget af et ønske om, at medarbejderen, der blev såret i den diplomatiske mission, hurtigt kan opnå fuld helbredelse.

Brevbomben kommer to døgn efter, at der blev fundet en formodet bombe i en tom togvogn på en undergrundsstation i Rom.

Sikkerheden er blevet optrappet i Rom efter voldelige regeringsfjendtlige demonstrationer.