EU-landene støtter "bredt" op om EU-Kommissionens forslag om et "erstatningslån" til Ukraine fra de indefrosne russiske midler.

Det siger EU's udenrigschef, Kaja Kallas.

Udmeldingen kommer på et pressemøde efter mandagens udenrigsministermøde i Luxembourg.

- Erstatningslånet vil sende et meget klart signal til Rusland om, at de ikke kan holde ud i længere tid end os, siger Kaja Kallas.

Hun peger på, at "krigen slutter, når den ene part løber tør for penge".

- Vi kan se, at Ruslands økonomi er ramt. Vi har en tendens til at overvurdere Ruslands økonomi og undervurdere vores egen, siger Kaja Kallas.

EU-landene er dog også selv ved at løbe tør for støttemidler til Ukraine.

Tyskland er præget af lav vækst og manglende investeringer, mens Frankrig og flere andre EU-lande kæmper med underskud og høj gæld, mens man samtidig skal forsøge at opruste i lyset af løfterne på Nato-topmødet i Haag og truslen fra Rusland.

Derfor bliver lånet reelt set som den eneste udvej for EU, hvis man skal fortsætte med at hjælpe Ukraine.

En række EU-lande er ikke villige eller evner ikke at åbne tegnebogen og sende nye milliarder til Ukraine.

Til gengæld kan der hentes en stor sum, hvis de indefrosne russiske midler aktiveres.

EU-Kommissionen forventer, at det samlet set kan blive til 140 milliarder euro.

De skal efter planen udbetales til Ukraine i rater, efterhånden som Ukraine har behov for det.

EU-Kommissionen håber, at EU-landenes stats- og regeringschefer på denne uges EU-topmøde vil give grønt lys til, at kommissionen udarbejder et konkret forslag til lånet.

Belgien har dog været bekymret for konsekvenserne af forslaget. Midlerne er nemlig indefrosset i Euroclear i Belgien.

Derfor er den belgiske regering nervøs for, at Rusland vil rejse krav mod Belgien, hvis midlerne indefryses på ubestemt tid.

Derfor ventes EU-landene - inklusive Danmark - at skulle garantere for lånet.

Det betyder, at EU-landenes skatteydere i sidste ende kan komme til at hænge på lånet, hvis Ukraine ikke kan betale.

EU-Kommissionen lægger op til, at Ukraine selv skal betale lånet tilbage, hvis Rusland betaler erstatning efter krigen.

Det er dog uvist, om Rusland vil gå med til at betale erstatning i en fredsaftale.

Det er også et åbent spørgsmål, om Ukraine vil være i stand til at betale lånet tilbage, selv hvis man får erstatning af Rusland, da Ukraine samtidig skal bruge milliarder på at genopbygge efter krigen.

Det haster med at finde en løsning. EU-Kommissionen skønner, at Ukraine vil løbe tør for penge ved udgangen af første kvartal 2026.

Ud over at finde penge til Ukraine er EU-landene også tæt på at enes om den 19. sanktionspakke mod Rusland, siger Kallas.

Forventningen er nu, at det kan blive vedtaget på EU-topmødet torsdag i denne uge.

- Den 19. sanktionspakke vil ikke blive den sidste. Vi vil arbejde videre på nye sanktioner, siger Kaja Kallas.

Hun brugte samtidig mandagens møde til at opfordre de EU-lande, der har holdt igen med den militære støtte til Ukraine, om at komme til lommerne nu.

/ritzau/