Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Flere danske rejsebureauer har i øjeblikket danske gæster i den tunesiske badeby Sousse, der fredag eftermiddag er blevet ramt af et voldsomt angreb.
Charterselskabet Bravo Tours anslår, at det har knap 200 danske gæster på ferie i det berørte område.
»Vi har mange gæster dernede, og en hel del af dem opholder sig ved Sousse. Vi har personale på vej derned foruden dem, der allerede opholder sig dernede. Lige nu prøver vi at få samling på vores gæster,« siger Gitte Søndergaard, der er teknisk direktør hos Brave Tours, til Berlingske Nyhedsbureau.
27 personer meldes dræbt i angrebet, der fandt sted fredag eftermiddag, da bevæbnede mænd gik til angreb på to hoteller i området, der er et populært rejsemål for turister. Flere af dræbte menes at være turister.
Bravo Tours har ikke hørt om, at nogen af deres danske gæster skulle være blandt de sårede eller dræbte.
»Nationaliteterne på de dræbte er ikke blevet endeligt bekræftet, men vi har en formodning om, at der ikke er danskere imellem,« siger Gitte Søndergaard og fortsætter:
»I øjeblikket kan vi kun afvente myndighedernes håndtering af sagen herfra. Vi informerer i øjeblikket de gæster, vi har dernede, om situationen og prøver at hjælpe så godt, vi kan.«
Charterselskabet Spies oplyser til Politiken, at man har 53 gæster i Sousse, og at ingen af dem bor på de berørte hoteller.
Udenrigsministeriets Borgerservice er i øjeblikket i gang med at danne sig et overblik over situationen i Tunesien, herunder om der skulle være danskere blandt de sårede eller døde.