Bratislava-Wien-Budapest på ti minutter

I dag tager det over fire timer at rumle i tog mellem Bratislava, Wien og Budapest. Såfremt nye planer bliver realiseret, vil turen blive forkortet til ti minutter. Og fremtiden begynder om fire år.

Her er det en illustration af Elon Musks Hyperloop. Fold sammen
Læs mere
Foto: ELON MUSK / HANDOUT

Det lyder, som om en dreng skal til skolesygeplejersken og have sin medicin mod ADHD.

For hvem kan ellers få sådan en idé: Et tog, som ikke er et tog, og som skal køre skinneløst i et rør mellem tre europæiske hovedstæder – og det med over 1.200 kilometer i timen. I dag tager togturen mellem Bratislava, Wien og Budapest typisk fire timer; i fremtiden vil turen tage … ti minutter.

Nej, det er ikke Mikkel i 4.a, som læser sin fristil højt; det er nær-virkelighed.

De slovakiske myndigheder og det amerikanske Hyperloop Transportation Technologies (HTT) offentliggjorde i sidste uge planerne for forbindelsen mellem de tre byer, og hvis alt går efter hensigterne, vil den første del af turen – i Bratislava – stå klar i 2020.

Ideen er mere end 100 år gammel og fik ben på jorden, da den amerikanske opfinder Elon Musk i 2010 offentliggjorde sin hvidbog for, hvad han kaldte Hyperloop. Opfindelsen eliminerede de tre største forhindringer ved togdrift – vejr, friktion og vindmodstand – og hastigheden kunne derfor nå over 1.200 kilometer i timen.

Musk lagde Hyperloop åbent frem til alle, som havde lyst til at gøre brug af den – han havde travlt med sine andre nyskabelser, blandt andet elbilen Tesla og rumvirksomheden Space X. Siden har tre virksomheder taget handsken op. De har bygget eller er ved at bygge tre testcentre for Hyperloop i Californien og Las Vegas, og »2016 bliver teknologiens Kitty Hawk-år,« som chefen for et af de tre selskaber, Rob Lloyd, i forrige måned sagde til Reuters.

Kitty Hawk er navnet på det sted i North Carolina, hvor brødrene Wright i 1903 fik et fly i luften og dermed opfandt luftfarten. Lloyds selskab, som får støtte af Silicon Valley-milliardæren Shervin Pishevar, er ved at bygge et fem kilometer langt vakuumrør nord for Las Vegas, og det vil stå færdigt inden udgangen af i år, sagde han. Planen er med tiden at forbinde Las Vegas og Los Angeles.

»Hvis jeg var flyindustrien, ville jeg være meget, meget bekymret,« sagde han også.

Lyntog med afgang hvert 30. sekund

De to testcentre i Californien er angiveligt lige så langt fremme, og nu kommer Europa så med i udviklingen. Samarbejdet mellem HTT og i første omgang den slovakiske regering giver god mening, set fra selskabets side. Det har den nødvendige know-how, men det er det mindst kapitalstærke af de tre pionerselskaber, så hvis det samarbejder med europæerne, håber det at få både kapital i muskler med i handlen.

I Europa er der tradition for, at kollektiv transport er en statslig opgave, ligesom det er betydeligt lettere at komme igennem med denne type projekter i Europa end i USA – blandt andet på grund af EU-samarbejdet, de korte afstande, store befolkningscentre og fraværet af det hæmmende amerikanske retssystem.

Slovakiet har vist interesse for at hjælpe projektet på vej, og chefen for HTT, Dirk Ahlborn, siger til Wired, at Slovakiet var en »naturlig base,« fordi »det er en af de hastigst voksende økonomier i Europa,« og landet har en central beliggenhed og et »højteknologisk center,« og den slovakiske regering håber at skabe »et europæisk omdrejningspunkt for innovation af den nye teknologi.«

Men hvordan skal den lynhurtige transport mellem Bratislava, Wien og Budapest i givet fald foregå? Musks Hyperloop eliminerer problemerne med vejr, vind og friktion på følgende måde:

Transporten foregår inde i et rør, hvor al luft er suget ud, og røret er hævet for at undgå jordpåvirkning. Passagererne skal transporteres enten i individuelle kabiner eller større kabiner – »pods,« som Musk kaldte dem – og de er drevet frem af magnetisk kraft. Det er enestående energibesparende, og Musk beregnede optimistisk, at hans Hyperloop mellem San Francisco og Los Angeles ville koste mellem 6 og 7,5 mia. dollar at bygge.

Andre eksperter har sat tallet mellem 15 og 20 mia. dollar, men det vil stadig væreøkonomisk rentabelt – ikke mindst fordi der vil være afgang med 30 sekunders mellemrum.