Brasiliens præsident vil stoppe korruptionssag mod sig selv

Lydklip, som er centralt i korruptionssag mod Brasiliens præsident, er redigeret, siger præsidenten.

Brazilian President Michel Temer makes a statement at Planalto Palace in Brasilia, Brazil, on May 20, 2017. Temer on Saturday asked the Supreme Court to suspend a probe into his alleged obstruction of justice, saying a central piece of evidence is flawed. / AFP PHOTO / EVARISTO SA Fold sammen
Læs mere
Foto: EVARISTO SA

Brasilia. Brasiliens præsident hævder, at et lydklip med hans stemme - en mulig bombe under ham - er manipuleret, og han understreger, at han ikke vil træde tilbage.

I en tale lørdag siger han, at han vil bede højesteret om at stoppe en korruptionssag, som han selv er centrum i.

- Brasilien kører ikke af sporet, siger Michel Temer ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Sagen skal suspenderes, mener Temer, indtil det er fastslået, om et potentielt kompromitterende lydklip er blevet manipuleret.

Optagelsen, hvor Temer optræder, er foretaget af en chef hos kødproducenten JBS.

I klippet kan man angiveligt høre præsidenten diskutere bestikkelse til en fængslet politiker. Det rapporterer det franske nyhedsbureau AFP.

Michel Temer siger, at klippet ikke er ægte.

/ritzau/