Brande på Gran Canaria tvinger 2000 bort

2000 mennesker er blevet evakueret på Gran Canaria, fordi voldsomme skovbrande hærger øerne.

Mere end 2000 beboere på Gran Canaria er blevet evakueret på grund af voldsomme skovbrande, der fredag blev påsat af en spansk skovløber. Ilden har gode betingelser på grund af frisk vind og høje temperaturer. Indtil videre har den ødelagt mere end 40 kvadratkilometer af Gran Canarias skovområder.

Skovløberen tilstod søndag, at han startede brandene, fordi hans jobkontrakt var ved at løbe ud. Og i håb om at få den forlænget satte han ild til et rigt økologisk område med fyrretræer.

De 2000 evakuerede indbyggere har hjemme i området Mogan og i Tejeda y San Bartolome de Tijana.

På det spanske fastland raser store brande i øvrigt også nær Valencia og i nærheden af Huelva og Cordoba i Andalusien.

/ritzau/