Bortført tysk journalist frigivet i Afghanistan

En tysk journalist, der var bortført med sin tolk i den østlige afghanske provins Kunar af Taliban, blev onsdag frigivet.

En bortført tysk journalist og hans afghanske tolk blev onsdag sat på fri fod i Afghanistan, oplyste en provinsguvernør i landet.

Ingen løsepenge blev betalt for parret, som blev bortført fra et hus sent tirsdag aften i Saangar distriktet i den østlige provins Kunar.

Parret forsøgte at nå frem til en landsby, hvor flere civile blev dræbt i et NATO-angreb for to uger siden.

Taliban havde over for nyhedsbureauet AFP slået fast, at den stod bag bortførelsen.

I Ghazni-provinsen i det sydlige Afghanistan holder Taliban 23 sydkoreanere fanget. To tyske statsborgere blev endvidere bortført, hvoraf den ene er blevet fundet død i en vejgrøft.

/ritzau/