Bortført af Nordkorea

I 1970erne og 1980erne blev japanske borgere i Japan og Europa bortført og tvunget til at oplære agenter i Nordkorea. I Japan mener mange, at ofrene stadig er i live.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

TOKYO: »Bortført« står der med store japanske tegn på plakaten. Skuespiller og instruktør Masahiko Tsugawas intense blik er i centrum. Tekst og billede ligner noget, der er lavet for at sælge billetter i den nærmeste biograf. Var der tale om en film, ville publikum uden tvivl blive revet med af fortællingen om 13-årige Megumi Yokota.

Pigen der forsvandt på vej hjem fra skole. Kidnappet af nordkoreanske agenter og tvunget til et liv i et fremmed land. Skurkerollen ville tilfalde Nordkoreas tidligere leder Kim Jong-il, mens de japanske kommunister i Yodogo-bevægelsen har så absurd en historie, at det selv i fiktionens verden ville være svært at få dem passet ind. Men Masahiko Tsugawa er ikke ude på at promovere sin seneste film. Han har bare lånt sit ansigt ud til en landsdækkende kampagne. En kampagne finansieret af den japanske regering for at oplyse om de nordkoreanske bortførelser af japanske borgere, der i årtier har udgjort en diplomatisk krise mellem de to lande – og et traume for mange japanere.

Myndighederne mener, at mindst 17 japanere blev bortført i perioden fra 1977 og frem til 1983. Sandsynligvis er antallet langt større. Fremme i Nordkorea blev ofrene sat til at undervise nordkoreanske agenter i japansk sprog og kulturforståelse. Angiveligt for at forberede nordkoreanerne på en tilværelse som spioner i Sydkorea under japansk dække. Hvor stor betydning sagen stadig har for den japanske befolkning blev blotlagt i en undersøgelse fra sidste år. Den viste, at japanerne ser kidnapningerne som den største bekymring i forhold til Nordkorea – på anden og tredjepladsen kom de nordkoreanske atomvåben og missiler.

Det skyldes ikke mindst en aktiv indsat fra de bortførtes familier. De kæmper en utrættelig kamp for at holde spørgsmålet på den politiske agenda. En af dem er Nobuhiro Matsuki. Hans bror, Kaoru Matsuki, forsvandt i maj 1980. Han var dengang 26 år og var taget til Europa for at læse spansk på en sprogskole i Madrid. Men en dag mistede familien i Japan kontakten til ham. I ti år hørte de intet.

Det ændrede sig først med et telefonopkald i 1990.

»Det her kommer til at lyde chokerende. Din bror er i Nordkorea. Han er blevet kidnappet,« forklarede stemmen i den anden ende af røret. Den tilhørte en kvinde, der fortalte, at hendes niece også var blevet bortført og opholdt sig i Nordkorea sammen med Kaoru Matsuki.

»Vi var glade for, at han var i live. Men vi vidste ingenting. Vi troede, at der kun var de to sager,« erindrer Nobuhiro Matsuki.

I de efterfølgende år blev en række lignende tilfælde offentligt kendt i Japan. Medierne begyndte at grave, og presset på den japanske regering voksede. Et egentlig gennembrud blev der først tale om i 2002, da den daværende japanske premierminister rejste til Pyongyang. Her mødtes han med Nordkoreas tidligere leder Kim Jong-il. Mødet endte med en nordkoreansk undskyldning. Fem af de bortførte japanere blev udleveret. Kaoru Matsuki var ikke iblandt dem. Ifølge nordkoreanerne var han død i et trafikuheld. Syv andre var ligeledes afgået ved døden, mens fire aldrig havde været i landet, forlød det.

Nobuhiro Matsuki og familien i Japan modtog to gange, hvad der skulle have været Kaoru Matsukis jordiske rester. Det var det bare ikke. Både DNA-test og undersøgelser af tandsæt var negativ.

»Hvis han virkelig var død, havde de ikke nogen grund til to gange at sende os knoglerne fra andre personer. Så vi tror stadig, at han er i live,« siger Nobuhiro Matsuki.

Også de japanske myndigheder vurderer, at Nordkorea ikke fortæller sandheden. Ud af de syv påståede dødsfald skulle to være døde i trafikuheld og to i gaseksplosioner. I de resterende tilfælde var der tale om hjertestop, sygdom og et selvmord, har Nordkorea forklaret. Men de har ikke kunne fremskaffe beviser eller DNA fra de afdøde. En forklaring kan være, at de bortførte japanere stadig er i live, men ikke kan udleveres, fordi de ved for meget.

»Vi går ud fra, at de har viden, som Nordkorea ikke vil have, at de afslører. Det kan for eksempel være, at de har kendskab til konkrete agenter, der befinder sig eller har befundet sig i udlandet,« siger Tsutomu Nishioka, der har forsket i bortførelserne i mere end tyve år.

Han er stifter og leder af en NGO, der anslår, at mindst 100 japanere er blevet bortført. Og at nordkoreanerne var aktive helt frem til starten af 1990erne.

Uenigheden om antallet af bortførte – og deres skæbner – har i årevis sat en stopper for en normalisering af forholdet mellem Japan og Nordkorea. Japan yder stadig ikke bistandshjælp til Nordkorea, og der er ingen nordkoreansk ambassade i Tokyo. Men i løbet af 2013 begyndte en ny runde af forsøg på at finde en løsning. Første møde fandt sted i Pyongyang. Siden fulgte møder i Dalian, Hanoi, Hongkong, Shenyang og til sidst i Stockholm i maj i år. Her blev det offentliggjort, at Nordkorea ville nedsætte en komité og undersøge spørgsmålet om de bortførte japanere endnu en gang. Til gengæld lempede Japan en række sanktioner rettet mod Nordkorea. Det har blandt andet fået betydning for Foreningen af Koreanske Indbyggere i Japan kaldet »Chongryon«.

Efter Anden Verdenskrig boede omkring 600.000 koreanere i Japan, hvoraf størstedelen var fra den nordlige del af landet. De fik en særlig minoritetsstatus og organiserede sig i Chongryon. Foreningen har lige siden haft tilknytning til den nordkoreanske ledelse og fungeret som en quasi-diplomatisk forbindelse mellem de to lande. I 80erne og 90erne, hvor Japans økonomi stormede frem, sendte Chong-ryon enorme pengebeløb tjent på ejendomsmarkedet og gambling tilbage til Nordkorea. Det stoppede, da den japanske boble brast. Bygningen, der husede foreningens hovedkvarter i Tokyo, blev sat på tvangsaktion, og Nordkorea mistede en vigtig kilde til udenlandsk valuta. Officielt findes der stadig 150.000 nordkoreanere i Japan, men antallet falder konstant, og for mange er tilknytningen efterhånden minimal.

»I dag har de fleste nordkoreanere i Japan mistet troen på Nordkorea, og det er kun kernen, der stadig har noget at gøre med Pyongyang,« siger Masao Okonogi, nordkoreaekspert ved Keio Universitet.

For medlemmerne af ledelsen i Chongryon har den nye aftale mellem Nordkorea og Japan betydet, at de igen kan rejse frit ind og ud af Nordkorea. Det gjorde foreningens formand sidste måned, hvor han i Pyongyang angiveligt modtog en række ordrer direkte fra den nordkoreanske ledelse.

Nye informationer om bortførelserne har der derimod ikke været mange af. Den nordkoreanske undersøgelseskomité indledte sit arbejde i juli og skulle allerede i september have givet Japan en statusrapport. Resultatet var angiveligt så skuffende, at det fik den japanske regering til at sende en delegation til Pyongyang. Her forklarede nordkoreanerne, at det kun går langsomt fremad, fordi de er startet fra bunden og ikke nøjes med at tage udgangspunkt i gamle undersøgelser. Den udmelding vandt ikke mange point i den japanske presse.

Berlingske har talt med en af de embedsmænd, der deltog i turen til Pyongyang. Han understreger, at der stadig er grund til at tro på et positivt resultat. Alene det, at Nordkorea har fået en ny leder, der har tilladt at genoptage forhandlinger om emnet, giver grund til optimisme.

»Kim Jong-un var ikke involveret i kidnapningerne, så det burde være nemmere for ham at indrømme flere sager, end det var for hans far,« siger han.

Den japanske regering forventer en ny statusrapport inden årets udgang, og at hele undersøgelsen er afsluttet inden for et år.

»I over 30 år har vi ventet på at få et svar. Det her er en mulighed for Nordkorea og en vej ud af en fastlåst situation,« siger Nobuhiro Matsuki, bror til den bortførte Kaoru Matsuki.

Men det er ikke uden risiko at øge presset på Kim Jong-uns styre, forklarer nordkoreaeksperten Tsutomu Nishioka.

»Der er en risiko for, at Nordkorea slår dem ihjel og sender dem tilbage til Japan. Jeg har informationer om, at man i Nordkorea tror, at hvis man kremerer lig ved en bestemt temperatur, er det muligt stadig at bekræfte DNA uden dog at kunne verificere, hvornår personen døde. Det er en kilde til stor bekymring,« siger han.