Boris Johnson vil fremlægge sin endelige Brexit-plan onsdag

Planen er premierministerens »endelige tilbud« til EU. Alternativet er ingen aftale, oplyser Johnsons kontor.

Britain's Prime Minister Boris Johnson arrives at the Manchester Central convention complex to give media interviews ahead of the third day of the annual Conservative Party conference, in Manchester, north-west England on October 1, 2019. - Britain's Boris Johnson is known for his colourful love life but the accusation he grabbed a young woman's thigh when he was a magazine editor risks a scandal as he seeks to unite his party over Brexit. (Photo by Ben STANSALL / AFP) Fold sammen
Læs mere
Foto: BEN STANSALL

London. Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, vil fremlægge forslag til en ny brexitaftale med EU onsdag.

Det oplyser premierministerens kontor sent tirsdag aften.

I udtalelsen understreges det, at der er tale om »et endeligt tilbud«, og at alternativet er ingen aftale.

Det har været forventningen, at en brexitplan ville blive lagt frem på De Konservatives landsmøde, der slutter onsdag.

Flere britiske og irske medier har skrevet om en plan, der lægger op til etableringen af en særlig økonomisk zone i Nordirland og toldcentre med kilometers afstand til grænsen.

Det sidste er dog blevet direkte dementeret af en talsmand for den britiske regering.

Striden om den såkaldte irske bagstopper har været den helt store knast i Brexit-forhandlingerne.

Bagstopperen er et sikkerhedsnet i Brexit-aftalen mellem Storbritannien og EU. Den skal forhindre en hård grænse med kontrolposter og grænsevagter mellem Irland og Nordirland og beholde den nuværende »usynlige« grænse.

/ritzau/Reuters