Boris Johnson og Jeremy Hunt skal dyste om formandspost

De to kandidater til at overtage fra Theresa May er fundet i Storbritannien. Michael Gove er elimineret.

Tidligere udenrigsminister Boris Johnson og udenrigsminister Jeremy Hunt skal kæmpe om at blive konservativ partileder og britisk premierminister ifølge BBC. Fold sammen
Læs mere
Foto: FACUNDO ARRIZABALAGA

Den tidligere britiske udenrigsminister Boris Johnson og den nuværende britiske udenrigsminister, Jeremy Hunt, skal kæmpe om at blive ny konservativ partileder og premierminister i Storbritannien.

Det står klart efter femte afstemningsrunde torsdag.

Miljøminister Michael Gove er elimineret.

Johnson fik - ligesom ved alle tidligere afstemninger - klart flest stemmer.

Han blev topscorer med 160 styk. Det var til gengæld helt tæt mellem Hunt og Gove, der fik henholdsvis 77 og 75 stemmer.

/ritzau/Reuters