Boris Johnson åbner døren for Hongkong-borgere – men Kina vil ikke lade dem tage af sted

Det er et brud på international lov, når den britiske premierminister, Boris Johnson, tilbyder opholdstilladelser til 2,9 millioner borgere i Hongkong, siger kinesisk ambassadør.

 
Boris Johnson gør nu alvor af tilbuddet om mulighed for emigration for Hongkong-borgere. Video: Reuters/Ritzau Scanpix. Redigering: Mathilde Oda Jørgensen Fold sammen
Læs mere

Boris Johnson mener det alvorligt:

Hvis Hongkong-borgerne vil væk fra den kinesiske undertrykkelse, er de velkomne i Storbritannien. 2,9 millioner Hongkong-borgere har derfor fået tilbud om visum og mulighed for britisk statsborgerskab af den britiske premierminister.

Men Kina har ikke tænkt sig at lade dem tage af sted, skriver The Guardian.

En demonstrant bliver arresteret af politiet i Hongkong under en protest mod en ny sikkerhedslov, som Beijing har vedtaget.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Anthony Wallace/AFP/Ritzau Scanpix.

Ifølge den kinesiske ambassadør i Storbritannien, Liu Xioaming, er Boris Johnsons tilbud nemlig et brud på international lov. Liu Xioaming kritiserer det britiske tilbud for at være »uansvarligt« og skriver, at Hongkong-borgere først og fremmest er kinesere:

»Hvis den britiske side tager unilaterale beslutninger om at ændre på den relevante praksis, vil den bryde med sin egen position, forpligtelser og international lov,« skriver Liu Xioaming på ambassadens hjemmeside torsdag:

»Vi er kraftigt imod dette og forbeholder os ret til at træffe modsvarende foranstaltninger. Storbritannien har ingen suverænitet, jurisdiktion eller ret til at »holde opsyn« med Hongkong.«

Tidligere britisk kronkoloni

Hongkong var en britisk kronkoloni, indtil kontrollen med bystyret blev overleveret til Kina i 1997 under devisen »et land, to systemer«. Det skulle sikre Hongkong-borgerne rettigheder som forsamlingsfrihed, ytringsfrihed og et uafhængigt retsvæsen.

Men onsdag vedtog den kinesiske regering en ny sikkerhedslov, som kritikere frygter kan gøre en ende på den magtdeling.

Sikkerhedsloven har til formål at kvæle den politiske uro i Hongkong, som i det seneste år har dannet scene for det største oprør mod Kinas kommunistparti siden protesterne på Den Himmelske Freds Plads i 1989.

Loven retter sig mod fire kategorier af forbrydelser, som kan straffes med fængsel op til livstid: separatisme, undergravende virksomhed, terrorisme og samarbejde med en udenlandsk magt. Det er kriminelt og kan straffes med fængsel op til livstid.

Hongkong-borgere frygter, at den nye lov kan misbruges til at retsforfølge demonstranter. Onsdag blev over 370 demonstranter anholdt i Hongkong, fordi de deltog i en ulovlig demonstration mod den nye lov.

Aftalen er ikke brudt

Der er cirka 350.000 Hongkong-borgere, som i øjeblikket har oversøisk britisk pas, men i alt 2,9 millioner har altså mulighed for at opnå det, fordi de er efterkommere af borgere fra dengang, Hongkong var en britisk kronkoloni, har det lydt fra den britiske regering.

Hvis de vælger at komme til Storbritannien nu, vil de derfor blive tilbudt først en visumforlængelse, så en opholdstilladelse og til sidst – efter fem år – statsborgerskab, har Berlingske tidligere beskrevet.

Det kan de, fordi briterne mener, at den kinesiske sikkerhedslov er et groft brud på den aftale, som Kina og Storbritannien i 1997 indgik om Hongkongs autonomi.

Men der er en hage. Den britiske udenrigsminister, Dominic Raab, har indrømmet, at der ikke er meget, Storbritannien kan gøre, hvis Kina vælger at bremse Hongkong-borgernes adgang til Storbritannien.

Og ambassadør Liu Xioaming mener i øvrigt heller ikke, at aftalen mellem Kina og Storbritannien er blevet brudt. I stedet er kernen i aftalen at »sikre, at Hongkong vender tilbage til Kina«, skriver han på hjemmesiden.

»Der er ikke et eneste ord eller paragraf i den aftale, som giver Storbritannien ansvar for Hongkong efter dets overlevering,« skriver han.