Borgmesteren i Kiev forlader Janukovitjs parti

Foto: DAVID MDZINARISHVILI
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

UKRAINE: Kievs borgmester forlod torsdag præsident Viktor Janukovitjs parti i protest mod det blodbad, der samme dag kostede mindst 26 mennesker livet i Ukraines hovedstad.

»Begivenhederne i den ukrainske hovedstad er en tragedie,« siger Volodymyr Makejenko ifølge nyhedsbureauet AFP.

»Jeg har besluttet mig for at forlade Regionernes Parti og tage personligt ansvar for levevilkårene i Kiev,« tilføjer han.

Det er endnu uvist, hvordan nyheden er blevet modtaget af Janukovitj og hans regering.

BNB/AFP