Borgmester går af i protest mod det spanske flag

En baskisk lokalpolitiker foretrækker at gå af frem for at bøje sig for en domstolsafgørelse, der »påtvinger os et flag, som ikke er vores«.

I byen Nabarniz gennemførte baskerne – under ledelse af den nationalistiske borgmester – en stille protest mod den spanske flaglov ved at udsmykke rådhuset med et baskisk flag. Foto: Vincent West/Reuters Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BARCELONA: Det er længe siden, vi har skrevet om konflikten i Baskerlandet på disse sider. Heldigvis, for det betyder, at den separatistiske terrororganisation, ETA, fortsat overholder sin »permanente våbenhvile« fra 2011, og at den førhen blodige strid nu kun bliver udkæmpet med politiske midler.

Men det gør den så til gengæld også. Og hvis nogen troede, at de baskiske nationalister, blødgjort af de seneste års velsignede fravær af vold, stiltiende havde accepteret tingenes spanske tilstand, ja, så havde de gjort regning uden Izaskun Uriagereka.

Over borgmesterens politiske lig

Borgmesteren i den lille by Mungia, ikke langt fra Bilbao, meddelte i går, at hun trækker sig fra sin post.

Det sker i protest mod en afgørelse fra den spanske forfatnings­domstol, der pålægger kommunen at hejse det spanske flag side om side med det baskiske på rådhusets facade. Hvilket altså bliver over Uriagerekas – politiske – lig.

»Jeg er ked af ikke at kunne sidde perioden ud, men hvis jeg ikke trådte tilbage, ville jeg være nødt til at bøje mig for dette forsøg på at ydmyge et folk ved at tvinge et flag, som ikke er vores, ned i halsen på os,« siger borg­mesteren til nyhedsbureauet EFE.

Byrådet i Mungia, hvor det konservative Partido Nacionalista Vasco (PNV) har absolut flertal, vedtog for år tilbage at stryge samtlige flag fra rådhuset, »fordi de kun deler folk.« Og da Baskerlandets højesteret i september afgjorde, at de skulle op igen, gik borgmesteren til forfatningsdomstolen med en klage over, at hendes »ideologiske frihed og dybe nationalistiske overbevisning« var blevet krænket. Men den udlægning købte Spaniens højesteretsinstans ikke.

Flag i lommetørklædeformat

Det er første gang, at en politiker trækker sig frem for at krybe til korset og hejse den rødgyldne fane. Spørgsmålet om, hvilke klude der skal hænge foran rådhuset, begrænser sig imidlertid langtfra til Mungia. En lang række nationalistisk styrede kommuner i både Baskerlandet og Catalonien har de seneste år fået ørerne i retsmaskineriet, efter at den konservative centralregering satte gang i en mere nidkær håndhævelse af den spanske flagningslov fra 1981.

I cava-vinens hovedstad, Sant Sadurní d’Anoia, oplyser et skilt på rådhuset eksempelvis udtrykkeligt om, at man kun flager spansk, fordi det er lovpligtigt. Og i en anden by nær Barcelona, Gallifa, overholder man sarkastiks reglerne med et »statsligt« flag i lommetørklædestørrelse, mens de øvrige faner er af almindeligt format.

Man kan mene, at intet åbenbart er for småt for catalanske og baskiske nationalister i symbolkampen med Madrid. Men dels er den trods alt, og i modsætning til tidligere, kun det – symbolsk – dels holder man sig mildest talt heller ikke tilbage på den anden side af flagfronten.

Eksempelvis brugte den madrilenske omegnskommune Ciempozuelos sidste år 22.000 euro (164.000 kr.) på at opstille en 11 meter høj flagstang med tilhørende fane ved indkørslen til byen. Oppositionens protest mod at bruge så mange penge på projektet midt i en krisetid blev afvist af den konservative borgmester:

»Flaget minder os om, at Spaniens nationale projekt mere end nogensinde har brug for vores fasthed og troskab,« sagde hun ved indvielsen kort før jul.