Borgmester er seneste offer i filippinsk narkokrig

Filippinsk borgmester er seneste offer i Dutertes narkokrig. Far og søn er blandt de anholdte i terrorsag fra Sydney. USA: Venezuela tager endnu et skridt mod en diktaturstat. Få overblikket over nattens nyheder her.

Arkivfoto: De seneste måneder har der været stribevis af narkoaktioner i den sydlige del af Filippinerne. I sidste måned blev dette foto offentliggjort efter, at filippinske tropper havde beslaglagt 11 kg af det ulovlige stof »shabu«. Fold sammen
Læs mere
Foto: TED ALJIBE

Filippinsk borgmester er seneste offer i Dutertes narkokrig

En filippinsk borgmester mistænkt for at være involveret i handel med narko er sammen med 11 andre personer, deriblandt hans hustru, blevet dræbt i en politiaktion. Det skriver avisen The Manila Times.

Aktionen fandt sted natten til søndag lokal tid i Ozamiz. Byen ligger i den sydlige Mindanao-region.

Drabene er de seneste i forbindelse med præsident Rodrigo Dutertes indsats for at bekæmpe narkokriminalitet.

Han kom til magten i 2016 på blandt andet et løfte om at komme narkobander til livs.

Siden er næsten 3200 personer ifølge nyhedsbureauet AFP blevet dræbt i politiaktioner mod formodede narkokriminelle. Tallet stammer fra politiet.

Duterte har sat navn på flere lokalpolitikere, politifolk og dommere, som mistænkes for at være indblandet i narkohandel.

I en tale sidste år udpegede Duterte borgmesteren i Ozamiz, Reynaldo Parojinog, som en af disse.

I søndagens aktion blev Reynaldo Parojinog dræbt sammen med sin kone, en bror og ni andre.

En regional talsmand for det nationale politi oplyser, at borgmesterens sikkerhedsfolk åbnede ild mod de politifolk, der deltog i aktionen.

- Derfor gjorde vores politifolk gengæld, siger talsmand Lemuel Gonda.

Politiet var ifølge egne oplysninger i besiddelse af en dommerkendelse til at gennemsøge borgmesterens bolig.

En gruppe betjente dukkede uanmeldt op klokken 2.30 natten til søndag, hvorefter en ildkamp angiveligt gik i gang.

Borgmesterens datter, der også er byens viceborgmester, blev anholdt. Hun vil blive sigtet for narkoforbrydelser, oplyser politiet til Manila Times.

En af borgmesterens medarbejdere afviser, at hans personlige vagter skød mod politiet under aktionen. Det skriver AFP.

Efter ransagningen af borgmesterens ejendom har politiet fjernet granater, ammunition, ulovlige stoffer og pengebundter, oplyser regionens politichef, Jaysen De Guzman, ifølge Manila Times.

I 2016 blev to andre borgmestre dræbt i Dutertes narkokrig. Både filippinske og udenlandske politikere har beskyldt præsidenten for at overtræde menneskerettighederne i bestræbelserne på at opfylde sit valgløfte.

/ritzau/

Far og søn er blandt de anholdte i terrorsag fra Sydney

To af de anholdte efter lørdagens antiterroraktioner i Sydney er far og søn. Det oplyser det australske politi ifølge ABC News.

Den australske justitsminister, Michael Keenan, kalder det et "sofistikeret angreb", der blev forhindret, da politiet i Sydney i en stor aktion lørdag aften slog til mod fire adresser i millionbyen.

- Det er foruroligende, at vi har personer i vores samfund, der er villige til at begå skade mod andre ved at begå sådanne angreb, siger han til det australske tv-program Sunrise.

- Det er 13. gang, at vi har forhindret et betydeligt terrorangreb de seneste tre år. Og det viser, hvor godt vores politiarbejde virker, i hvad der har vist sig at være svære tider, siger Michael Keenan.

Fire personer blev anholdt, da politiet lørdag aften under flere aktioner satte ind over for det, som politiet betegner som et forestående angreb mod et passagerfly.

Ud over faren og sønnen var de to øvrige anholdte også i familie med hinanden. Det oplyser australsk politi til ABC News. Det er dog uvist, hvilken relation de to havde til hinanden.

Flere australske medier skriver, at en kødhakker var blandt de ting, der blev beslaglagt under lørdagens ransagninger.

Ifølge Channel 7 skulle kødhakkeren bruges til at smugle gift om bord på flyet.

Sikkerheden i de australske lufthavne er blevet skærpet. Det betyder, at flypassagerer er blevet bedt om at møde op i bedre tid. Samtidig opfordrer myndighederne til, at man medbringer mindre bagage end sædvanligt.

- Det er sikkert at rejse om bord på australske fly, understreger justitsministeren.

Australien, der er en af USA's tætte allierede, har skærpet overvågningen af radikaliserede, der vender hjem efter kampe i Mellemøsten.

Omkring 100 personer fra Australien er rejst til Syrien for at kæmpe for militante bevægelser som eksempelvis Islamisk Stat (IS).

Det oplyste Australiens immigrationsminister i juni.

/ritzau/

Arabisk boykot har næsten halveret Qatars import

Qatars økonomi er hårdt ramt af den snart to måneder lange handelsblokade, som flere arabiske lande har indført over for den lille ørkenstat.

I juni var Qatars import af varer således 40 procent lavere end i juni 2016.

Og i forhold til maj, hvor samhandlen var normal, var importen i juni 38 procent lavere.

Mens indførslen af varer dykker, steg eksporten i juni cirka fem procent i forhold til samme måned året før.

Handelstallene er de første, som er offentliggjort, siden Saudi-Arabien og tre andre lande 5. juni afbrød al samhandel med Qatar, skriver Financial Times.

Ifølge avisen forsøger Qatar at holde strømmen af varer fra udlandet flydende ved at benytte havne i Oman, der holder sig neutral i konflikten.

Saudi-Arabien beskylder sammen med Egypten, De Forenede Arabiske Emirater og Bahrain den lille ørkenstat for at være med til at skabe uro i regionen og støtte ekstremistiske organisationer økonomisk.

Qatars forhold til Iran er også et problem, mener de fire lande. Qatar afviser beskyldningerne og har indtil videre afvist at opfylde de krav, som de fire lande har stillet for at indstille deres boykot.

Kvartetten af lande sagde søndag, at den var "parat til dialog", såfremt Qatar udtrykker "reel villighed" til at stoppe terrorfinansiering, ophøre med at blande sig i andre landes anliggender og komme med et svar på de i alt 13 fremsendte krav.

De indeholder blandt andet en tvangslukning af nyhedskanalen Al Jazeera, der har hovedsæde i Doha i Qatar, og hjemsendelse af udstationerede soldater fra Tyrkiet.

Styret i Qatar har sagt, at det er indstillet på at drøfte regionens sikkerhedsspørgsmål, men afvist at opfylde krav, som truer dets suverænitet eller er i strid med folkeretten.

/ritzau/

USA: Venezuela tager endnu et skridt mod en diktaturstat

Søndagens omstridte valg i kriseramte Venezuela er præsident Nicolas Maduros forsøg på at køre sig selv i stilling som landets diktator. Det mener USA's FN-ambassadør, Nikki Haley.

- Maduros illegitime valg er endnu et skridt mod en diktaturstat. Vi vil ikke acceptere en illegitim regering, skriver hun blandt andet på Twitter.

- Det venezuelanske folk og demokratiet vil sejre, tilføjer hun med henvisning til den politisk uro, der har plaget landet i månedsvis.

USA vil på grund af det omstridte valg overveje at indføre nye sanktioner mod Venezuelas olieindustri. En beslutning herom kan blive truffet allerede mandag. Det oplyser en repræsentant for den amerikanske regering ifølge Reuters.

USA er ikke ene om at afvise søndagens valg i Venezuela. Tilsvarende meldinger er kommet fra en række lande i Syd- og Mellemamerika. Det gælder Argentina, Peru, Colombia og Panama.

Maduro har besluttet, at befolkningen skal stemme om 545 delegerede til en ny lovgivende forsamling.

Den skal omskrive Venezuelas forfatning og kan erstatte det nuværende parlament.

Den nye forsamling vil give Maduro næsten ubegrænsede beføjelser.

Valgdagen i Venezuela har været præget af voldsomme sammenstød mellem demonstranter og regeringsstyrker. Mindst syv personer har mistet livet under urolighederne, oplyser myndighederne i landet ifølge Reuters.

Oppositionen hævder dog, at det reelle dødstal er 12, hvilket i så fald vil gøre søndagen til den blodigste dag i landet, siden protesterne brød ud tidligt i april.

Maduro afviser den omfattende kritik af valget. Den socialistiske præsident kalder det "højreorienteret propaganda" ifølge Reuters.

- Kejseren Donald Trump ville bremse det venezuelanske folks ret til at stemme. En ny kampæra er begyndt. Vi vil gå hele vejen med denne nye nationalforsamling, sagde Nicolas Maduro, da han afgav sin stemme i Caracas søndag morgen lokal tid.

/ritzau/