Borgere får udbetalt skattepenge to gange

En glædelig overraskelse udviklede sig til en grim en af slagsen for skatteydere i den amerikanske delstat Louisiana.

De fik nemlig udbetalt deres skattepenge to gange ved en fejl og bliver nu nødt til at betale dem tilbage. Det fortæller lokale medier ifølge nyhedsbureauet AFP.

De dobbelte udbetalinger svarer til omkring 171 millioner danske kroner.

Statens departement for indkomst advarer borgerne, som har modtaget deres skattepenge to gange, mod at bruge pengene. Hvis de gør det, vil de have 30 dage til at tilbagebetale pengene.

Der vil blive indført nye procedurer, som skal forhindre, at en lignende fejl sker i fremtiden.

/ritzau/