Ukraines næststørste by, Kharkiv, har mandag delvist mistet strømmen i tre af byens distrikter efter et russisk bombeangreb.
Det skriver Kharkivs borgmester, Ihor Terekhov, ifølge nyhedsbureauet Reuters på beskedtjenesten Telegram.
Borgmesteren fortæller, at angrebet blev udført med det, han betegner som gps-styrede bomber.
En medicinsk facilitet er blevet ramt i angrebet, skriver Terekhov.
Til en lokal tv-station oplyser borgmesteren ifølge Reuters, at der er tale om et hospital, som blev ramt af tre bomber. Fire personer er kommet til skade, lyder det.
- Desværre blev hospitalet ret alvorligt beskadiget. Flere patienter befandt sig i bygningen. Fire personer blev såret i varierende grad, og omkring 200 vinduer blev knust, sagde Terekhov.
- Angrebene er generelt rettet mod energimål. Målet er at få strømforsyningsnettet til at holde op med at fungere, fortalte borgmesteren.
Flere højspændingsledninger blev ramt under mandagens angreb, hvilket betyder, at omkring 30.000 indbyggere mistede strømmen, melder lokale embedsmænd ifølge Reuters.
Kharkiv, der har omkring 1,4 millioner indbyggere, ligger i det nordøstlige Ukraine nær grænsen til Rusland. Området har regelmæssigt været mål for russiske drone- og missilangreb, siden Rusland invaderede Ukraine i 2022.
Kharkiv er ikke den eneste by, der de seneste dage har oplevet strømafbrydelser. Også hovedstaden, Kyiv, har været ramt.
Ifølge Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, går Rusland for tiden målrettet efter at påvirke den ukrainske energisektor, inden vejret bliver koldere.
Zelenskyj meldte fredag om strømafbrydelser i ni regioner.
- Det er lige netop den civile og energimæssige infrastruktur, som er hovedmål for Ruslands angreb forud for fyringssæsonen, skrev Zelenskyj på X.
Ukraines præsident oplyste mandag, at han fredag skal møde med USA's præsident, Donald Trump, i Det Hvide Hus i Washington D.C.
Ifølge Zelenskyj skal man på mødet blandt andet skal drøfte Ukraines ønske om at få langtrækkende Tomahawk-missiler.
Rusland har advaret mod, at Ukraine får missilerne, og Trump sagde søndag også, at det vil udgøre det, han kalder et nyt skridt mod aggression, hvis missilerne bliver en del af krigen mellem de to nationer.
Hvis Donald Trump beslutter sig for at sælge missilerne, bliver det ikke direkte til Ukraine.
/ritzau/