En kvinde går gennem Zimbabwes landskab med sin to år gamle søn på ryggen. Hun skal trave omkring ti kilometer for at nå til en helbredsundersøgelse på en klinik. Klinikkens medarbejdere tilser kvinden, der ser sund og rask ud, men de vil også gerne se nærmere på hendes søn.

En primitiv måling med et målebånd markeret med farveskalaen grøn, gul og rød viser, at drengen er underernæret. Moderen bliver forsynet med særligt næringsholdigt jordnøddesmør, som hun får besked på at give barnet over de næste to-tre uger, og så skal hun komme igen.

Et sted i verden dør et barn ca. hvert femte sekund. Selv om det er et alarmerende højt tal, er det faktisk en halvering af børnedødeligheden siden 1990. En ny rapport fra UNICEF, der har gjort tallene op for børnedødeligheden fra 1990 og frem til 2017 viser, at antallet af børn, der dør, inden de bliver 14 år, er faldet drastisk over de sidste 27 år.

Rapporten viser i klare tal, at børn under fem år er særligt i fare for at miste livet. Og desværre dør et stort antal børn af sygdomme, der er simple at forebygge – som diarré, mæslinger, malaria og luftvejssygdomme. Alene i 2017 anslås 6,3 millioner dødsfald blandt børn under 14 år. Ud af disse dødsfald var 5,4 mio. børn under fem år.

Det var Steen M. Andersen, som er generalsekretær for UNICEF, der var med til at tilse den zimbabweanske kvindes søn.

»Da jeg besøgte dem en måneds tid efter, rendte han heldigvis rundt som en lille fræk dreng på to år,« fortæller han.

Siden 2000 er chancerne for overlevelse steget for alle aldersgrupper af børn. Dog er fremskridtet ikke lige stort i alle aldersgrupper.

*Tallene i grafen er angivet i millioner.

Ifølge den nye rapport forventes 56 millioner børn under fem år at dø mellem 2018 og 2030, men på UNICEFs hjemmeside står der: »Der skal så lidt til at redde et barns liv. Ofte kræver det ikke meget mere end et myggenet, en vaccine eller en tablet, der kan rense beskidt vand, så det er sikkert at drikke.«

Hvad er årsagen til faldet af dødstal?

Malaria er ifølge Steen M. Andersen en af de sygdomme, som i dag er nedbragt betydeligt af den årsag, at man for omtrent 20 år siden begyndte at uddele myggenet som en simpel forebyggelse. Steen Andersen nævner andre årsager til det store fald i børnedødelighed:

»Vi er accelereret i dækningen af vaccinationer og har opbygget nogle screening-systemer, der sikrer, at vi når ud med helbredstjek til de familier, der har børn.«

Tager vi eksemplet med den to-årige dreng i Zimbabwe, er forskellen på udviklingen i 1990 og frem til i dag stor:

»Jeg tror ikke, han havde haft de store muligheder for at overleve i 1990. Dels havde vi nok ikke fundet ham, fordi vi endnu ikke havde de her systemer med en tilknytning til hospitalerne. Vi havde heller ikke haft beriget jordnøddesmør, og vi havde med garanti ikke kunnet opstille en pålidelig eller soldreven pumpe til at skaffe rent drikkevand.«

Steen Andersen peger også på Kina og Indien specifikt som to lande, der har oplevet særlig fremgang i at nedbringe børnedødeligheden, hvor et område som Afrika stadig halter.