Bølge af syriske flygtninge er på vej mod Tyrkiet

Efter Ruslands seneste bombninger af storbyen Alepppo er mindst 70.000 syrere på flugt mod den tyrkiske grænse ved byen Kilis. Her venter allerede flere end 10.000 syriske flygtninge på at blive lukket ind i Tyrkiet.

10.000 syriske flygtninge venter ved Öncüpinar-grænsen på tilladelse til at rejse ind i Tyrkiet. Yderligere 70.000 flygtninge er nu på vej. Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

ISTANBUL: Torsdag genvandt Assad-regimet med hjælp fra russiske luftangreb flere strategisk vigtige områder i den syriske storby Aleppo, og samtidig afskar regimet Tyrkiets eneste nødhjælpskorridor til byen.

De seneste bombardementer af Aleppo, der siden krigens begyndelse har været opdelt mellem regimet, oppositionsgrupper og IS, har fået yderligere titusindvis af mennesker til at flygte fra området. Cirka 10.000 syrere opholder sig allerede ved Öncüpinar-grænsen ved byen Kilis i den sydøstlige del af Tyrkiet, og på torsdagens donorkonference i London oplyste den tyrkiske premierminister, Ahmet Davutoğlu, at flere end 70.000 flygtninge er på vej fra Aleppo mod grænsen. Tyrkiske nødhjælpsorganisationer er allerede i gang med at etablere teltlejre på både den tyrkiske og syriske side af grænsen.

Den nye bølge af syriske flygtninge kommer især fra landsbyerne i provinsen Azez, nord for Aleppo. En lokal tyrkisk journalist, Yaşar Yavuz, der netop nu befinder sig ved grænsen, siger til Berlingske, at langt de fleste civile er sunni-muslimer, der frygter at blive ramt af de russiske luftangreb.

Måske den hidtil største flygtningebølge

»EU bør forberede sig på en flygtningestrøm, hvis lige ikke er set før. Aleppo er ved at blive tømt,« skrev mellemøsteksperten Charles Lister fra Brookings Institute i et nyligt tweet, og billeder fra Öncüpinar-grænsen giver mindelser om de kurdiske indbyggeres masseflugt fra Kobane til Suruc i oktober 2014, da byen var under belejring af IS.

Siden Rusland begyndte sine luftangreb på oppositionskontrollerede områder i det nordvestlige Syrien 29. oktober sidste år, har Tyrkiet taget imod cirka 5.500 syriske flygtninge. Tyrkiet har netop indgået en aftale med EU om at forbedre vilkårene for syrerne i landet, så de ikke søger mod EU. Til dette har EU afsat tre mia. euro, svarende til cirka 22,5 mia. kr., hvoraf Danmarks bidrag udgør 288 mio. kr.

En af de foranstaltninger, Tyrkiet har taget for at holde syrerne væk fra EU, er et krav om visum. Det blev indført 9. januar og forhindrer syrere, der kommer til Tyrkiet via transitlande, i at få opholdstilladelse. Visumkravet omfatter ikke flygtninge, der kommer over land direkte fra Syrien.

De flere end 10.000 syrere, der allerede nu befinder sig ved Öncüpinar-grænseovergangen, har, på trods af at de ikke er omfattet af visumkravet, endnu ikke fået tilladelse til at rejse ind i Tyrkiet.

Erdoğan: »Hvordan skal vi stoppe dem?«

Den tyrkiske præsident, Recep Erdoğan, kommenterede situationen på et pressemøde i Ecuador, hvor han har holdt møder med landets premierminister, Rafael Correa.

Erdoğan nævnte de udskudte fredsforhandliger i Geneve og tilføjede:

»Mens forhandlingerne fortsætter, bombes civile syrere fra oven. Adskillige flygtninge er på vej fra Aleppo til Tyrkiet. Jeg spørger mine europæiske venner: Hvordan skal vi stoppe denne flygtningestrøm? (..)Vesten stopper ikke bombardementerne, men man forventer, at vi kan stoppe flygtningestrømmen. Er der nogen fornuft i denne strategi?«

Tyrkiet er det land, der huser den største gruppe af syriske flygtninge – over 2,7 millioner mennesker.