Det er lidt forskelligt hvilken form for mad, der hører den daglige iftar til. Men i hvert fald i Cairo i Egypten er der tradition for at svælge i kød, hvis familien har råd til det. I det mindste kylling, men meget gerne oksekød. Og det har de seneste dage skabt kø hos supermarkederne og sure miner, når det viser sig, at der ikke er kød nok. Af den billige slags, forstås.

Den egyptiske regering har nemlig i den bedste mening været i ramadan-humør og ladet indkøbe 200 tons billigt oksekød fra Sudan. Dels for at hjælpe lavindkomstfamilier i Cairo og dels som støtte til det uroplagede naboland mod syd.

Alle var glade. For ikke alene er Sudan-bøfferne billige - under halv pris af andet importeret oksekød fra Sydamerika eller Australien. Kødet smager også meget bedre, for sudaneserne har ikke råd til at pumpe kødet med hormoner, medicinrester og animalske affalds-produkter. Dér bliver kvæget sat på græs, og nu er de saftige, økologiske vegetarianer-bøffer altså nået til Cairos iftar-borde.

Eller rettere var. For der gik ikke mange dage, før der lød et ramaskrig, der gav genlyd langt ind i avisernes spalter. Sudan-kødet var ikke længere på hylderne i byens regeringsejede brugsforeninger, der havde eneret på forhandlingen.

Efterspørgslen oversteg udbuddet, forlød det fra brugsuddelerne. Men den forklaring tager en konspirations-lysten egypter ikke for gode varer.

»Jeg er sikker på, at det sudanske oksekød er blevet solgt til familie og venner til dem, der driver kooperative butikker. Kødet forsvandt i løbet af få dage som dug for solen,« konstaterer Ahmed Adballah, en pensioneret skolelærer. Og han bliver i den regeringsvenlige avis Al-Ahram suppleret af endnu en sammensværgelses-teoretiker, en ældre enke, Umm Mahmoud.

»Det er en mafia, der leder de kooperative butikker. De er gemene og grådige. De skule ikke behandle os sådan i ramadan af alle måneder ramadan skulle være en måned med godgørenhed og velvilje,« fråder hun.

Andre igen krævede rationeringskort, og i enkelte butikker kom det endda til slåskamp om kødstykkerne, og politiet måtte tilkaldes.

Den egyptiske regering skylder stadig en officiel forklaring på, hvorfor de gode øko-bøffer forsvandt så hurtigt. Måske kan det skyldes, at 200 tons kød ikke forslår meget i en by med mindst 16 mio. indbyggere. Det er sådan ca. 12 gram til hver.Når fasten er brudt, og ramadan-måltidet er indtaget - sudansk kebab eller ej - så er det tid for lidt hygge i familien. Mens mor og pigerne vasker op, slænger far og drengene sig gerne foran fjernsynet for at følge med i en af de mange TV-serier, som de mange arabiske TV-stationer sender under ramadanen.

Der er kamp om seerne, så derfor gælder det om at have det mest spændende og medrivende TV-drama aften efter aften. Og blandt de mest populære er de serier, hvor det ikke overlades til fantasien hvem, der er helte og hvem, der er skurke.

En sådan serie er »Ingeniøren« produceret af et kombineret palæstinensisk-syrisk selskab. Drama-serien fortæller historien om Yihye Ayyash, hjernen bag nogle af de første palæstinensiske selvmordsbomber. Ayash, der blev kaldt for »Ingeniøren«, er blevet en legende for mange palæstinensere, mens han for israelere er synonym med død og elendighed. Han fremstillede bomber, der mellem 1994 og 1996 blev brugt til at dræbe flere end 100 israelere. Ayash blev myrdet i 1996, da en mineret mobiltelefon sprang i ansigtet på ham.

En anden dramaserie trak skarer af seere til den saudi-ejede TV-kanal MBC, inden den under stor tumult blevet taget af programmet igen efter blot få episoder. Det var en banal kærlighedshistorie, men rammen om historien var henlagt til det Taleban-styrede Afghanistan.

»Vejen til Kabul« blev trukket tilbage af producenten, Qatar TV, efter at en hidtil ukendt islamistisk gruppe truede med at tage livet af alle fra skuespillere og kameramænd til producenter og distributører samt TV-stationernes journalister i Irak. »Mujahedin Brigaderne fra Irak og Syrien« erklærede på Ramadanens første dag, at denne sæbeoopera var en »fornærmelse mod Taleban,« og derfor skulle den stoppes med alle midler. Det blev den så efter otte episoder.

MBC raser og truer med sagsanlæg, for seerne vil have mere. Men producenterne har blot beklaget og sagt, at serien er standset »af tekniske grunde«.

Ikke nogen acceptabel forklaring for alle de familier, der nu aldrig får at vide, om de to unge elskende får hinanden til sidst i Kabul.Ramadan eller ej, livet går videre i lidt lavere gear, selv uden mad, vand, smøger og sex i dagtimerne. Også i Saudi Arabien, hvor Sharia-dommerne ikke holder pause, og de officielle bøddeler konstant har fuldt op at gøre.

En af dem, den 42-årige familiefar Muhammad Saad al-Beshi, fortalte for nylig den saudiske avis Arab News om sine arbejdsrutiner i Rødehavs-byen Jeddah.

»Om det er to, fire eller ti, om det er mand eller kvinde. Det betyder ikke så meget, hvor mange jeg hugger hovedet af, så længe jeg udfører Guds vilje,« siger han.

Al-Beshi fortæller, at han som regel bruger et sværd til at fuldføre jobbet. Sværdet er en gave fra regeringen, og han får ofte hjælp fra sine børn til at holde det skarpt og fri for blodpletter. Hans 22-årige søn Musaed er allerede udlært og parat til at gå i faderens fodspor.lf@berlingske. dk