Musikeren Bob Dylan har været tavs, siden han blev tildelt dette års Nobelpris i litteratur.
Nu er informationen om, at han er nobelprismodtager også fjernet fra hans officielle hjemmeside, skriver NTB.
Det er ifølge Aftonbladet Bob Dylan selv, der har givet ordre om at fjerne oplysningen fra hjemmesiden.
Svenskerne tvivler stadig mere på, at musikeren kommer til Stockholm for at modtage sin pris 10. december.
Det Svenske Akademi, som uddeler Nobelprisen, har udtalt, at der bliver tage højde for, at den 75-årige sanger ikke vil dukke op til.
- At du ikke får fat i vinderen på den dag, hvor prisen er annonceret, er sket mange gange. Men at det har taget så lang tid, er næppe er sket før, siger talsmand ved akademiet, Odd Zschiedrich.
Uanset om Bob Dylan vælger at komme til Stockholm eller ej, bliver der holdt fest for hans ære i december. Akademiet håber dog stadig, at de når at få fat i Bob Dylan.
/ritzau/