Bo Xilai idømt fængsel på livstid

Trods den hårde straf tror den kinesiske toppolitiker på, at hans navn med tiden vil blive renset. Bo Xilai skal sandsynligvis afsone i det fængsel, hvor hans far var spærret inde under Kulturrevolutionen.

Bo Xilai så ikke voldsomt berørt ud, da hans livstidsdom i går blev læst op i retten i Jinan i Shandong-provinsen. Den forhenværende toppolitikers liv har indeholdt drama nok til en hel TV-serie, og skuespillet fortsatte helt ind i retten, hvor myndighederne efter sigende har gjort sig stor umage for at finde kinesiske retsbetjente, der er højere end Bo Xilais 186 centimeter. Fold sammen
Læs mere