Bloody Sunday-soldater kanretsforfølges

De britiske soldater, som skød og dræbte demonstranter under »Bloody Sunday« i 1972, risikerer her 38 år senere at blive trukket i retten. Offentlig anklager undersøger muligheden efter hård kritik af soldaternes fremfærd i rapport.

Højesterets­dommer Lord Savilles 5.000 sider tunge rapport åbner muligheder for retssager mod nogle af de britiske soldater, der deltog i skyderierne på »Bloody Sunday« 30. januar 1972. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

DERRY/LONDONDERRY: Pen­sionerede britiske faldskærmssoldater risikerer at blive tiltalt for at have myrdet uskyldige demonstranter under civiles march for borgerrettigheder i Derry i Nord­irland 30. januar 1972, kendt som »Bloody Sunday«.

Den offentlige anklager i Nordirland undersøger, om det er muligt at retsforfølge soldaterne her 38 år efter de tragiske nedskydninger, efter at højesteretsdommer Lord Saville tirsdag kom med sin længe ventede rapport om begivenhederne.

Den 5.000 sider lange rapports konklusioner er sønderlemmende i sin kritik af de britiske faldskærmssoldaters fremfærd på dagen, hvor der omkom 13 demonstranter, mens 15 andre blev såret. En af de sårede døde senere af sit skudsår. Seks af de skuddræbte var teenagere på 17 år.

Af rapporten fremgår det, at ingen af ofrene udgjorde en trussel eller gjorde noget, som kunne berettige soldaternes skyderier. Derimod skød soldater uden varsel løs på demonstranterne, herunder nogle som tydeligvis var på flugt fra stedet.

Opbakning til IRA

»Bloody Sunday« blev den tragiske enkeltbegivenhed, der for alvor fik opbakningen til IRA til at vokse, og som fik volden til at eksplodere i Nordirland. En situation som ikke ændrede sig før omkring 30 år senere. Premierminister David Cameron sagde ved offentliggørelsen tirsdag, at han »beklagede dybt« over for Nordirland og de berørte familier, og at han var »chokeret« over konklusionerne i rapporten, der omfatter over 900 vidneudsagn.

I rapporten skriver Lord Saville igen og igen, at soldaternes skud var »uberettiget« - en formulering som åbner for mulige retssager mod de involverede soldater. Men Lord Saville frikender regeringen for at have direkte ansvar ved at fastslå, at der »intet bevis« er for, at regeringen opmuntrede soldaterne til at bruge dødbringende magt.

Soldaterne handlede med andre ord på egen hånd og med et »alvorligt og udbredt tab af kontrol«, som det hedder i undersøgelsen. Særligt en soldat, korporal F, er de efterladte opsatte på at se på anklagebænken. Korporal F er identificeret som en soldat, der skød og dræbte fire til seks af ofrene. Korporal F skød »ikke i panik eller frygt«, men derimod »uden medfølelse« for om der var nogle, der udgjorde en trussel eller ej.

Anklagerens sag

David Cameron siger, at spørgsmålet om at retsforfølge udelukkende er op til den offentlige anklager i Nordirland. Sir Reg Empey, leder af Ulster Unionist, der går ind for at bevare Nordirland i unionen med Storbritannien, vil dog ikke se »endeløse« undersøgelser som den af »Bloody Sunday«. Han ønsker, at Nordirland ser fremad for at hele sårene og få forsoning:

»Vi kan ikke blive ved med at blive trukket tilbage til vores mørkeste år.«