Blodigt angreb på afghanske politibusser

Kabul. To busser fulde af nyuddannede politibetjente blev torsdag angrebet i den vestlige del af Afghanistans hovedstad, Kabul.

Mindst 27 mennesker blev dræbt, oplyste Sediq Sediqqi, talsmand for det afghanske indenrigsministerium.

40 blev meldt såret.

- Vi efterforsker stadig eksplosionens natur, og om det var et selvmordsangreb eller en bilbombe. Vi ved det ikke med sikkerhed lige nu, sagde en unavngiven afghansk sikkerhedskilde til AFP.

Zabihullah Mujahid, talsmand for Taliban, sagde, at Taliban begik attentatet.

/ritzau/Reuters