Blodbad i Ukraine udløser europæisk handling

De hidtidige europæiske planer for Ukraine er druknet i blod på Uafhængighedspladsen. Nu indfører EU målrettede sanktioner, mens en trio af udenrigsministre præsenterer en politisk køreplan i Kiev.

Der blev passet godt på Tysklands udenrigsminister, Frank-Walter Steinmeier (tv.), og hans franske kollega, Laurent Fabius, da de torsdag var i Kiev. Foto: Tim Brakemeier Fold sammen
Læs mere

Den desperate situation i Ukraine får nu EU til at indføre nogle af de målrettede sanktioner mod det ukrainske styre, som oppositionen i Kiev længe har efterlyst. Det skal ifølge planen øge presset på præsident Viktor Janukovitj for at acceptere en politisk køreplan, som en trio af europæiske udenrigsministre på en forhandlingsmission i går fremlagde i Kiev.

Ifølge den tyske udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier, den franske udenrigsminister Laurent Fabius og Polens udenrigsminister Radoslaw Sikorskis køreplan skal der i løbet af de næste måneder dannes en ukrainsk overgangsregering, der skal påbegyndes en forfatningsreform og afholdes parlaments- og præsidentvalg. De tre så angiveligt så gode muligheder for fremskridt, at de blev i Kiev. Polens premierminister, Donald Tusk, fortalte internationale medier, at Viktor Janukovitj skal være parat til at afholde et tidligt valg allerede i år.

Baggrunden for forhandlingsmissionen er ellers så dyster, som den næsten kan være. Trods måneders europæiske opfordringer til præsidenten om at afstå fra at bruge vold mod demonstranterne på Uafhængighedspladsen, er volden eksploderet. I går aftes meldtes om 39 bekræftet dræbte i Kiev. Situationen er ude af kontrol. USA har længe kritiseret det europæiske diplomati i en grad, så ordene »Fuck the EU« fra den amerikanske diplomat Victoria Nuland fandt vej til verdensoffentligheden. EU var under pres for at »gøre noget« konkret for ikke at blive beskyldt for bare at »kigge på«, mens et europæisk land bevæger sig i retning af borgerkrig.

På et møde i Bruxelles torsdag enedes EU-landenes udenrigsministre om at indføre indrejseforbud, ligesom værdier i europæiske lande skal indefryses. Hvem sanktionerne skal ramme er endnu uklart, og sanktionernes omfang er ifølge erklæringen afhængig af den videre udvikling i Ukraine. Ifølge nogle forlydender skal de træde i kraft hurtigt, mens de ifølge den tyske TV-station ARD skal de først træde i kraft, når forhandlinger med den ukrainske regering er afsluttet.

Den danske udenrigsminister Martin Lidegaard (R) medgiver, at det paradoksalt kan betyde, at Viktor Janukovitj går fri for sanktioner, men ser alligevel en logisk sammenhæng mellem sanktionerne og forhandlingerne.

»Vi lægger det stærkest mulige pres på forhandlingerne, som reelt er vores eneste håb om at kunne få dulmet gemytterne og få antallet af sårede og dræbte ned,« siger Martin Lidegaard.

Europæisk skepsis over for sanktioner

Sanktioner har længe været diskuteret i Europa, og der har været udbredt skepsis.

»Der er jo grunde til, at sanktioner længe ikke er blevet besluttet,« som en højtstående diplomat siger til nyhedsmagasinet Spiegel. Den tyske østeuropaekspert Ewald Böhlke, der leder det tyske selskab for udenrigspolitik, advarer endda om, at sanktioner kan presse Viktor Janukovitj til at optrappe konflikten.

»Sanktioner driver eskalationen fremad. Endnu har Janukovitj ikke sat militærenheder ind i landets indre. De marcherer kun på hans befaling. Det kan være det næste skridt. Drabene kan når som helst begynde. Sanktioners succes i de seneste 20 år går mod nul – det ved vi fra Iran, fra Nordafrika, fra mange hjørner af verden. Det er altid befolkningen, der lider,« siger Ewald Böhlke til avisen Die Zeit.

Omvendt erkender også kritikere i Bruxelles ifølge Der Spiegel, at Viktor Janukovitj stort set har smadret forhåbningen om en politisk løsning. Nogle håber, at sanktioner vil vise de ukrainske oligarker, der støtter Janukovitj, hvor dyr han er at holde ved magten.

I de seneste dage har ikke mindst Polen og Frankrig presset på, men også den tyske udenrigsminister, Frank-Walter Steinmeier, har klart signaleret, at Tyskland gør regeringen ansvarlig for volden. Kansler Angela Merkel har tidligere været blandt kritikerne af sanktionsforslag. Den europæiske beslutning har udløst en vred debat i Tyskland, der er vant til at se sig selv som formidler i internationale konflikter. Tidligere kansler Gerhard Schröder (SPD) kritiserer EU for at placere sig forkert.

»Europæernes ensidige understøttelse af oppositionen gør det umuligt, at EU kan formidle i konflikten. Europa har begået den fejl, at slutte sig til den ene side og er nu selv part i konflikten,« siger Gerhard Schröder til Der Spiegel.

»Putins håndlanger«

Det fik CDUs nye generalsekretær, Peter Tauber, til – i helt usædvanligt hårde vendinger over for en tysk »Altkanzler« – at beskylde Gerhard Schröder for at være præsident Vladimir Putins »håndlanger«.

»SPDs tidligere kansler miskrediterer som Putins håndlanger EUs anstrengelser for at finde en fredelig løsning på den fra Rusland fodrede konflikt,« sagde han til avisen Die Welt.

Gerhard Schröder er bestyrelsesformand i energiselskabet Nord-Stream-Pipeline, der delejes af russiske Gazprom.

I den tyske forbundsdag kom det i går til råberi, da De Grønnes ene leder, Katrin Göring-Eckardt, slog fast, at Tyskland ikke i denne sag kan vælge en neutral holdning, men skal straffe regeringen. Det fik de Linke til at kritisere De Grønne for at holde hånden over »fascisterne« på Maidan-pladsen. Politikere fra CDU og CSU beskyldte Die Linke for at defamere alle demonstranterne og efterlyser en overgangsregering uden Viktor Janukovitj.

Det gør ikke Europas dilemma i Ukraine mindre, at demonstranterne på Uafhængighedspladsen er en svært broget flok, hvoraf nogle er bevæbnede ultranationalister. Regeringen beskyldte dem i går for at bortføre 67 politibetjente. Den unge tyske politiker fra partiet Piraterne Marina Weisband har ukrainske rødder og var for nylig til stede på Uafhængighedspladsen. Demonstranterne er en blanding af »nationalister, ultravenstreorienterede og pensionister«, siger hun til Der Spiegel. Eksbokseren Vitalij Klitschko, som Vesten fæstner stor lid til, bliver ifølge hende dårligt nok taget alvorligt.

»Klitschkos rolle bliver meget overvurderet i Tyskland. Oppositionspartierne er en del af euro-Maidan, men de er ikke spydspidsen,« siger hun.

EUs vedtagelse retter sig mod de ansvarlige for vold og menneskeretskrænkelser. Det kan også gælde regeringsmodstandere.

Også Viktor Janukovitjs rolle er demokratisk delikat for Vesten. Skal han væk eller bare udskrive valg? Østeuropaeksperten Ewald Böhlke minder om, at Janukovitj er demokratisk valgt.

»Hvis man ikke vil sætte valg fuldkommen ud af kraft, må man ikke glemme det. Jeg går ind for, at man opløser parlamentet og udskriver nyvalg for at se, hvad befolkningen vil,« siger han.

De Grønnes Manuel Sarrazin mener omvendt, at Viktor Janukovitj mistede sin legitimitet, da han besluttede at rydde Maidan-pladsen med vold.

På den internationale scene beskylder Kina Europa for at have et medansvar for konflikten ved at anspore oppositionen til at vælte Viktor Janukovitj. USA har selv vedtaget målrettede sanktioner mod 20 ukrainske ledere. Præsident Barack Obama opfordrer nu parterne til våbenstilstand, en midlertidig regering, reformer og et frit valg.