Blækket på NATO-medlemskabet er dårligt nok tørt. Men i Sverige ulmer en drøm om et hurtigt farvel til Trump og co.

De blev NATO-medlemmer på rekordtid – men ikke alle støtter beslutningen i Sverige. »Vi kan ikke stole på Donald Trump og hans venner,« lyder det fra kritikere, der vil have Sverige ud af NATO. Nu ulmer en tung diskussion i partiet, der kan genvinde regeringsmagten næste år.

Sverige har engageret sig helhjertet i NATO-medlemsskabet og sendte tidligere i år en brigade til Letland, hvor den skal symbolisere NATO-sammenholdet over for Rusland.  Ints Kalnins/Reuters/Ritzau Scanpix

Man siger ikke farvel til 200 års neutralitet og alliancefrihed, uden at det giver skrammer, om ikke andet så på selvbilledet.

Rusland invaderede Ukraine i februar 2022, og derefter gik det stærkt med Sveriges forvandling fra international fredsdue til fuldbyrdet NATO-medlem.