Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
SYDARFIKA: Den sydafrikanske løber Oscar Pistorius bliver på tirsdag flyttet i husarrest fra det fængsel, han har siddet i det seneste år. Det oplyser et sydafrikansk prøveløsladelsesudvalg til BBC Africa.
Oscar Pistorius blev i oktober sidste år idømt fem års fængsel for uagtsomt manddrab på sin kæreste, Reeva Steenkamp, som han i februar 2013 skød og dræbte gennem en låst dør til badeværelset i parrets fælles hjem. Pistorius har forklaret i retten, at han troede, Steenkamp var en indbrudstyv.
Anklagemyndigheden har anket dommen og kræver, at Pistorius i stedet bliver dømt for mord. Under strafudmålingen lagde dommer Thokozile Masipa vægt på, at statsanklageren ikke kunne bevise, at Pistorius havde til hensigt at dræbe, da han affyrede skuddene, men det er statsanklageren uenig i, og derfor er dommen blevet anket.
Højesteret ventes at behandle ankesagen i november.
Oscar Pistorius har tilbragt de seneste 12 måneder i et fængsel i hovedstaden, Pretoria, og vil nu tilbringe resten af sin straf i husarrest. En tidligere beslutning om at flytte Pistorius i husarrest blev i august blokeret af Sydafrikas justitsminister, Michael Masutha, som på det tidspunkt mente, »det var for tidligt«.
28-årige Oscar Pistorius, også kendt som Blade Runner, er født uden knogler i læggene, og som spædbarn fik han amputeret begge ben under knæet.