Bjørnen knurrer – og USA bliver i Europa

Den russiske præsident, Vladimir Putin, advarer i barske vendinger NATO mod at spille for meget med musklerne. USA standser tidligere planlagt militær tilbagetrækning fra Europa.

BRUXELLES: USA har besluttet sig for at standse nedskæringen af sine nuværende militære styrker i Europa, skriver den amerikanske avis New York Times.

Den amerikanske forsvarsminister, Robert Gates, vil bevare de nuværende 43.000 soldater fra den amerikanske hær på europæisk jord – de er hovedsagelig udstationeret i Tyskland og Italien – og bryder dermed med forgængeren Donald Rumsfelds ønske om at barbere USAs tilstedeværelse i Europa endnu længere ned.

Ifølge en talsmand for det amerikanske forsvarsministerium i Pentagon skyldes ændringen dels praktiske problemer med at huse yderligere amerikanske soldater på baser i USA, men også en vurdering af behovet for at bevare kampsoldater i Europa.

»Det er en påmindelse til resten af verden om, at selv om vi har meget mellem hænderne i Irak og Afghanistan, så er vi stadig engageret globalt, og vores opbakning til vores allierede bliver ikke mindsket,« sagde talsmanden.

Putin fordømmer NATO
Udspillet fra det amerikanske forsvarsministerium kommer dagen efter, at den russiske præsident Vladimir Putin i skarpe vendinger fordømte NATOs »militære opbygning« rundt om Rusland og opfordrede det russiske militær til at være parat med et »passende svar«.

»Vi oplever i øjeblikket, at visse medlemslande fra NATO-alliancen og andre stater er ved at opbygge militære ressourcer tæt på vores grænser og i modstrid med tidligere indgåede aftaler,« sagde Putin i en tale til russiske generaler.

»Vi kan ikke tillade os at reagere ligegyldigt på denne spillen med musklerne,« fortsatte den russiske præsident, der gjorde det klart, at Ruslands strategiske atomstyrker kan reagere hurtigt mod enhver aggression.

NATO-kilder betragter Putins seneste udfald som en følge af, at valgkampen er i fuld gang op til det russiske parlamentsvalg i begyndelsen af december, og at Putin spiller på det patriotiske kort.

»Den russiske bjørn knurrer måske, men der er ikke så meget bid i den længere,« siger en NATO-kilde.

Trusler op til valget
Rusland er ganske vist i det seneste år begyndt at sende sin flåde af aldrende Tupolev-95 bombefly på vingerne i de trænings- og provokationsflyvninger tæt på NATO-landenes luftrum, som var en del af hverdagen så sent som i 1980erne under afslutningen af Den Kolde Krig. Og Putin har truet med at genoptage produktionen af russiske atom-mellemdistanceraketter.

Men formodningen er stadig, at Rusland vil skrue ned for retorikken efter parlamentsvalget og næste års præsidentvalg.

Rusland har suspenderet den såkaldte CFE-aftale, der omfatter begrænsninger på antallet af konventionelle våben og deres placering i Europa. Samtidig advarer Rusland europæiske NATO-lande som Polen og Tjekkiet mod at acceptere baser for det amerikanske missilforsvar på deres jord.

USA havde oprindeligt planlagt at skære antallet af soldater fra hæren placeret i Europa ned til 24.000 med udgangen af 2008, men den udvikling er nu standset. Den amerikanske hær bliver med fire større kampgrupper – brigader – i Europa: Tre i Tyskland og en i Italien.