Bittert nederlag til islamkritiker indvarsler ny æra i tysk politik

Islamkritikeren Albrecht Glaser fra højrepartiet AfD kan skyde en hvid pil efter drømmen om at blive viceformand for forbundsdagen. Mens højrepartiet ruster sig til rollen som forbundsdagens sorte får, bakser Angela Merkel fortsat med genstridige regeringspartnere.

Albrecht Glaser fra højrepartiet AfD havde håbet på en post som viceformand for den tyske forbundsdag. Tirsdag satte et flertal i forbundsdagen en stopper for Glasers drømme. Fold sammen
Læs mere
Foto: FABRIZIO BENSCH
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kan en nationalkonservativ islammodstander blive formand for den tyske forbundsdag? Noget tyder på, at svaret er et rungende nej.

Tirsdag eftermiddag blev AfD-politikeren Albrecht Glaser ikke mindre end tre gange afvist som vice-formand for forbundsdagen, da forbundsdagen for første gang mødtes efter det tyske valg i september. Inden da havde et flertal af de nyvalgte parlamentarikere valgt den forhenværende finansminister Wolfgang Schäuble (CDU) til formand for forbundsdagen.

Selvom samtlige partier traditionelt stiller med en vice-formand i det tyske parlament, er Albrecht Glaser tilsyneladende for stor en mundfuld for et flertal af forbundsdagsmedlemmerne, fordi han ved flere lejligheder har gjort sig til talsmand for et forbud mod islam i Tyskland. Dermed anerkender Glaser ikke den tyske grundlov og bør heller ikke være vice-formand for forbundsdagen, hævder kritikerne.

»Vi er ikke imod religionsfrihed. Islam er selv en konstruktion, som hverken kender eller respekterer religionsfrihed. Og hvor den hersker, kvæler den enhver spirende religionsfrihed. Og dem, der omgås med grundlæggende rettigheder på den måde, skal selv have frataget grundlæggende rettigheder,« sagde Albrecht Glaser i april.

Nederlaget til Glaser, der før valget var kommunalpolitiker i delstaten Hessen, efterlader i første omgang både Alternative für Deutschland og den øvrige forbundsdag på bar bund. Ledelsen i Alternative für Deutschland kan i teorien forsøge at få valgt Glaser igen, men spørgsmålet er, om partiets gruppe i forbundsdagen vil lægge sig fast på en anden kandidat med større chancer for at blive valgt.

Striden om Glaser lader antyde, at Tysklands etablerede partier vil få svært ved at vænne sig til AfD’s tilstedeværelse i forbundsdagen. Ved det nyligt overståede valg til forbundsdagen fik Alternative für Deutschland 12,6 pct. af stemmerne og blev dermed Tysklands tredjestørste parti.

Koalitionsforhandlinger

I mellemtiden er Angela Merkel og hendes chefforhandlere travlt beskæftiget med at finde frem til et fælles regeringsgrundlag med de formodentlige regeringspartnere, de Grønne og de liberale i FDP.

Kansleren står over for en vanskelig opgave med at forene de to partier, der ser højst forskelligt på en lang række emner som miljø, Europa- og udlændingepolitik. En af de afgørende knaster er dog håndteringen af de tyske finanser. Tirsdag aften mødtes repræsentanter for de tre regeringspartier for at diskutere regeringens budgetplaner for de kommende fire år.

I de seneste år har den nu forhenværende finansminister Wolfgang Schäuble brugt kræfter på at udligne et mangeårigt underskud i Tysklands offentlige finanser. Derfor kan den kommende regering ifølge CDU’s finanspolitiske rådgivere nu operere med et budgetoverskud på 30 mia. euro i de kommende år. Selvom forhandlingspartnere er enige om at holde fast i Schäubles udlignede budget, er de uenige om størrelsesordenen af de fremtidige udgifter.

Både de Grønne og FDP har nemlig fremsat krav, der vil koste i alt 100 mio. euro at virkeliggøre. Hos de Grønne er det blandt andet forhøjede sociale ydelser til børnefamilier, mens det liberale FDP ønsker betydelige skattelettelser, såvel som en afskaffelse af den såkaldte solidaritetsafgift, der pålægger både virksomheder og privatpersoner en afgift på 5,5 pct.

Trods uenigheder om de finanspolitiske detaljer er der andre og mere påtrængende konfliktpunkter end finanserne mellem de tre partier, der ikke tidligere har siddet sammen i forbundsregeringen.

Torsdag mødes forhandlingspartnerne for at diskutere Tysklands forhold til Europa. Først og fremmest drejer det sig om at finde fælles fodslag i længere tids spændinger med Tyrkiet. Også her kan Merkel komme på overarbejde, når der skal skabes enighed på de indre linjer. Mens de Grønne ønsker at sætte planerne om tyrkisk EU-medlemskab på pause, insisterer det konservative CSU i Bayern på at sætte en stopper for spekulationerne.

»Vi ønsker ikke tyrkisk EU-medlemskab, og det vil vi stå klart og tydeligt fast på. Vi vil afbryde forhandlingerne,« sagde CSU-generalsekretær Andreas Scheuer tirsdag aften.

Troels Heeger er Berlingskes korrespondent i Tyskland.