Biskop »omvender« Córdobas moské

Det berømte monument er i virkeligheden kristen bygningskunst, hævder biskoppen i den sydspanske by og tilføjer, at »det eneste los moros gjorde, var at betale« for opførelsen af moskéen.

Moskeen i Córdoba bliver i dag benævnt moské-katedral. Foto Gerard Julien/AFP
Læs mere
Fold sammen

Moskeen i Córdoba regnes sædvanligvis som et af verdens fineste eksempler på islamisk arkitektur. Byggeriet af den blev indledt i slutningen af 700-tallet efter ordre fra det mauriske al-Andalus-riges første hersker, Abd ar-Rahman I, og fuldendt et par hundrede år senere af krigsherren og statsmanden al-Mansur.

At historien om det UNESCO-beskyttede monument hænger sådan sammen, bestrider Demetrio Fernández, der er biskop i vore dages Córdoba, sådan set ikke. Det gør bare ikke moskéen til islamisk bygningskunst, hævdede kirkelederen forleden i et interview.

»Umayyade-kalifferne (et dynasti af syrisk oprindelse. red.) havde ikke deres egne arkitekter. De sendte i stedet bud efter kristne landsmænd i Damaskus. Moskeen er derfor ikke islamisk kunst men byzantinsk og dermed kristen,« sagde Demetrio Fernández til et kommunalt kulturmagasin og tilføjede:

»Det eneste, los moros gjorde, var at betale«.

Moro, der oprindelig var en neutral betegnelse for maurer, bruges i dag mest som et skældsord i stil med »perker«. Det er imidlertid især biskoppens historiesyn, der efterfølgende har vakt debat.

At moskeens i øvrigt ukendte arkitekter hentede inspiration i Mellemøsten, herunder det Byzantinske Rige, er oplagt. Men man kan ikke på den baggrund skrive islamisk kultur ud af historien, mener initiativtagerne til en underskiftsindsamling mod biskoppen.

»Da det helt sikkert ikke har været hans mening at manipulere og udtalelsen derfor må være udtryk for total uvidenhed, kræver vi, at han tager sin mellemskoleeksamen om,« lyder det sarkastisk i protestskrivelsen.

Det er nemlig langt fra første gang, at biskoppen forsøger at fordrive islam og al dets væsen fra moskeen, der har huset Córdobas domkirke siden de kristne nordspanieres erobring af byen i 1236. Eksempelvis lykkedes det for et par år siden at få Google Maps til omdøbe monumentet til »La Catedral de Córdoba«, og først efter protester fra den andalusiske regional­regering fik det sin besynderlige men ikke desto mindre officielle titel som »moské-katedral« tilbage.

På den baggrund kan det ikke undre, at Demetrio Fernández i det ovennævnte interview blankt – og med et ikke netop kønspolitisk korrekt argument – afviser at lade muslimer bruge moskéen til noget, der blot ligner religiøse formål.

»Der er visse ting, som vi ikke kan dele. Man er heller ikke fælles om en kvinde,« pointerer kirkelederen.

Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa.