Birgitte Borup: »Det var en tale, der borede sig direkte ind i Vestens skam«

I en tale til Folketingets politikere sagde Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, at han ønsker flere sanktioner mod Rusland. Berlingskes udlandsredaktør bemærker, at præsidenten har haft et særligt mål for øje.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, takkede i en tale til Folketinget tirsdag Danmark for hjælpen i krigen mod Rusland.

Talen var på ukrainsk og blev oversat, og budskabet er ikke til at tage fejl af. Det mener Berlingskes udlandsredaktør, Birgitte Borup.