Bin Laden øjnede to danske journalister

Osama bin Laden havde læst, at Simi Jan og Puk Damsgård var i Pakistan – og han beordrede sin stabschef på sagen. Stabschefen lovede handling »med Guds vilje.«

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De danske profettegninger havde sat sig som en burre på Osama bin Laden. Han kunne ikke få fred, før end Danmark var straffet så godt og grundigt, at budskabet sev ind.

Og i september 2010 øjnede han to danske journalister, som han ikke nævner ved navn, men som efter alt at dømme var journalisterne Puk Damsgård og Simi Jan.

Det fremgår af hundredevis af dokumentsider, som de amerikanske efterretningsmyndigheder har offentliggjort. Dokumenterne stammer fra bin Ladens skjul i Abbottabad i Pakistan.

Hans fokus på de danske journalister fremgår af to dokumenter; det ene er et brev, som bin Laden sendte til al-Qaedas stabschef, Atiyah Abd al-Rahman, og det andet er Atiyahs svar.

Brevet fra Osama bin Laden er dateret 26. september 2010, og på det tidspunkt var Atiyah den mand, som fra Waziristan i Pakistan reelt kørte terrororganisationen, mens bin Laden holdt lav profil. Brevet er otte sider langt i den originale arabiske version, og Osama bin Laden er tydeligvis blevet fanget af en historie i den pakistanske avis The Nation. Avisen skrev, at Pakistan tidligere på året havde udvist de to danske korrespondenter, fordi – som det hed – Simi Jan og Puk Damsgård stod bag »tvivlsomme aktiviter, som skadede Pakistan«. Historien dukkede op, fordi de to danske journalister i august 2010 fik et midlertidigt visum til at følge daværende udviklingsminister Søren Pinds (V) besøg i landet – og det fik så bin Laden til at skrive til sin stabschef.

Han skrev i brevet: »Find venligst de nødvendige ressourcer til at samle informationer om de to danske journalister, som arbejdede for den avis, som fornærmede profeten, og som blev udvist af Pakistan, men senere fik lov til at komme tilbage på grund af udenlandsk pres.«

Bin Laden sendte breve til Atiyah med kurér og gennem en omvej over flere bjergkæder, og det tog sin tid at få dem frem til Waziristan. Men 11. oktober 2010 skrev Atiyah sit svar, et 15-siders brev i den originale version, og heri tacklede han alle krav fra chefen i Abbottobad. Om ordren om at sætte folk på de to danske journalister svarede han koncist: »Det vil jeg gøre, med Guds vilje.«

Bin Laden: »Slå dem ihjel«

Osama bin Ladens oprindelige ordre var faktuelt unøjagtig – kun Puk Damsgård arbejdede f.eks. på det tidspunkt for Jyllands-Posten – men det ændrer ikke ved det ildevarslende i, at chefen for den dengang mest magtfulde terrororganisation i verden bad sin cheflogistiker om at »søge informationer« om to danske journalister, som han satte i forbindelse med profettegningerne. Og det siger noget om den prioritet, som han gav sagen, at han omtalte danskerne i et brev, der i øvrigt handlede om beslutninger om al-Shababs strategi og om aktioner i Yemen og Nordafrika, og han gav også i brevet en indikation om, at årene ikke havde blødgjort ham.

Han nævnte, at Taleban havde taget en række franske journalister som gidsler, og – skrev han – Taleban skulle bruge gidslerne til at tvinge den franske regering til at forhandle om en tilbagetrækning fra Afghanistan. »Hvis de ikke vil komme med en tidsplan for tilbagetrækning, så skal de bare slås ihjel,« skrev han om journalisterne.

Danmark bliver også nævnt i det mest urovækkende af alle de nyoffentliggjorde dokumenter – en 15 siders manual for »den ustoppelige jihadi,« som det hedder. Manualen er skrevet af Saleh al-Somali, som indtil sin død i 2009 var al-Qaedas eksterne operationschef, og som bl.a. havde ansvaret for terroraktioner i Europa. I manualen bliver bombningen i 2008 af den danske ambassade i Islamabad nævnt som et eksempel på en succesfuld operation. Syv blev dræbt og 24 såret ved angrebet.

Men det særligt urovækkende i manualen er den opfindsomhed, som Saleh al-Somali udviser, og som han forsøger at kommunikere ud til sine folk. Han er klar over, at de vestlige regeringer siden terrorangrebet 11. september 2001 har skærpet overvågningen og gjort det umuligt at købe våben og eksplosivt materiale. Men det skal ikke stoppe »den ustoppelige jihadi«, skriver han:

»Terrorgrupper behøver ikke at have atombomber eller radioaktivt materiale for at nå deres mål – selv om det ville være rart at have. Nogle få gram cyanid (som er nemt af lave og bliver solgt i kilovis i den tredje verden) eller lidt ricin, som er fortyndet i vand« – det kan skræmme livet af vesterlændinge, hvis den opfindsomme terrorist »sprøjter det ind i tilfældigt mad på hylderne i supermarkedet eller i restauranter...«.

Han advokerer også for brugen af det aktive materiale i bl.a. neglelaksfjerner til at fremstille bomber eller kombinationer af natron, saltsyre og et metal.

Første dokument fra Osamas skjul (oversat til engelsk)

Andet dokument fra Osamas skjul (oversat til engelsk)

Tredje dokument fra Osamas skjul (oversat til engelsk)

Rettelse: I en tidligere udgave af artiklen fremgik det, at Simi Jan tidligere har arbejdet på Jyllands-Posten, mens Puk Damsgård ikke har. Det forholder sig omvendt.