Bil påkører fodgængere i tysk by. To meldes dræbt og flere er sårede

To personer er dræbt og flere sårede i den tyske by Trier, efter at en bil har påkørt en menneskemængde.

 
To personer er dræbt og flere sårede i den tyske by Trier, efter at en bil har påkørt en menneskemængde. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En bil er kørt ind i en menneskemængde i byen by Trier i det vestlige Tyskland, og de lokale myndighede oplyser ifølge den lokale avis Trierischer Volksfreund, at mindst fire personer er dræbt - deriblandt et barn.

Flere personer er hårdt kvæstet. Omkring 15 personer blev meldt kvæstet i de første rapporter om hændelsen.

Bilen ramte folk i et område for fodgængere.

»Bilen er blevet stoppet, og føreren er anholdt,« siger en talsmand for politiet til avisen Bild.

Ifølge Bild er den anholdte en 51-årig tysker.

Politiet opfordrer byens borgere til at holde sig væk fra området. Samtidig opfordrer myndighederne befolkningen til at undlade at sprede spekulationer og rygter om baggrunden for forløbet.

De nærmere omstændigheder kendes endnu ikke. Således står det ikke klart, om der var tale om en ulykke eller en forsætlig handling. Derfor ved man heller ikke, om der er tale om et motiv for handlingen.

Vidner fortæller ifølge det lokale medie Trierischer Volksfreund, at en mørkegrå Range Rover kørte ind i folkemængden i høj fart.

Samme medie skriver, at området, hvor hændelsen fandt sted, er blevet afspærret af politiet.

Triers borgmester, Wolfram Leibe, er på stedet og vil holde et pressemøde senere, skriver Trierischer Volksfreund.

Ifølge avisen skal bilen være kommet fra Porta Nigra, som er byens vartegn, og være kørt mod den store markedsplads via Fleischstrasse. Avisen siger, at oplysningerne kommer fra overborgmesteren.

Overborgmesteren siger, at der er tale om en »amok-kørsel«.

Dele af bykernen i Trier er afspærret, og der er et stort antal udrykningskøretøjer på stedet.

Trier, som er Tysklands ældste by, har omkring 110.000 indbyggere og ligger omkring 30 kilometer vest for Frankfurt.

/ritzau/