En bil er fredag aften, omkring klokken 17.50, kørt ind i en menneskemængde i Stuttgart i Tyskland.
Hændelsen skal være sket ved et sporvognsstop ifølge nyhedsbureauet dpa.
Bild skriver, at det er en Mercedes-G-Klasse SUV, der kørte ind i en gruppe fodgængere ved et fodgængerfelt.
Ifølge politiet blev otte personer såret i ulykken, heraf er tre kommet alvorligt til skade. En 46-årig kvinde er efterfølgende død, skriver Bild.
Politiet har anholdt føreren af bilen, der er en 42-årig mand. De skriver videre på X, at der baseret på de nuværende oplysninger er tale om en »tragisk trafikulykke«.
»Der er i øjeblikket ingen beviser for et angreb eller en forsætning handling,« lyder det fra politiet i Stuttgart.
Opdateres ...