Big Brother-samfundet chokerer amerikanerne

Nye afsløringer af myndighedernes massive overvågning af borgerne har rystet amerikanerne. Den omfattende dataindsamling har bred politisk opbakning, men Obama er under pres.

Den amerikanske efterretningstjeneste National Security Agency (NSA), der har hovedkvarter i Fort Meade, Maryland, indsamler milliarder af oplysninger om amerikanske statsborgere - og lige så mange om udlændinge. Fold sammen
Læs mere
Foto: SAUL LOEB
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Amerikanerne er chokerede over nyheden om den overvågning af deres privatliv, der finder sted, efter at Washington Post de seneste dage har kunnet afsløre, hvor vidtgående den rent faktisk er. Efterretningstjenesternes indsamling af oplysninger griber ind i al privat kommunikation lige fra traditionelle telefonopringninger over internetforbrug til brug af sociale medier.

Selv om overvågningen efter al sandsynlighed er lovlig, og selv om der er bred politisk accept af, at amerikanske efterretningstjenester med NSA i spidsen benytter sig af systematisk overvågning af enhver form for kommunikation, så er amerikanerne først nu for alvor blevet bevidste om, hvilken pris de betaler for kampen mod terror.

Afsløringerne af, at NSA systematisk indsamler telefonlister fra mindst tre telefonselskaber – Verizon, ATT og Sprint – kom i sig selv som en overraskelse for amerikanerne. Men da det i går kom frem, at mindst ni internet selskaber og udbydere af sociale medier også systematisk overvåges, begyndte kritikken fra borgerrettighedsgrupper og almindelige amerikanere at hagle ned over regeringen.

De ni selskaber, det drejer sig om – Apple, Microsoft, Google, Facebook, Skype, Yahoo, AOL, YouTube og PalTalk – fik travlt med at forsikre om, at de ikke vidste noget om aflytningerne, og at de ikke videregiver kundeinformationer.

Men forklaringerne faldt uheldigt ud, fordi flere kilder i administrationen samtidig oplyste, at de amerikanske virksomheder vidste alt om det og medvirkede, som de skal ifølge loven. Lovgivningen tillader slet ikke virksomhederne at fortælle om denne praksis. Og hvis de bryder tavsheden, er konsekvenserne ubehagelige.

»Det er rent ud sagt udenomssnak. Selskaberne har vidst alt om det, og de har ladet efterretningsorganisationerne få fri adgang til deres servere«, sagde en af de førende borgerretsadvokater i går til de amerikanske TV-stationer.

Ligeglad med borgernes frihed

Jonathan Turley, professor ved George Washingon University, siger til Wall Street Journal, at afsløringerne er markante:

»Der er overhovedet ikke taget højde for enten at indsnævre eller skræddersy de aflytninger, der finder sted i forhold til en eventuel efterforskning,« mener han.

Og det er netop det, amerikanerne er blevet chokerede over. Det er en bred, systematisk indsamling af oplysninger, uden at der er en mistanke, og der er ingen udløbsdato på aflytningerne. De foregår hele tiden, og selv om de amerikanske politikere og præsident Barack Obamas administration forsikrer om, at dele af programmet kun rammer i udlandet, var borgerretsgrupper og andre ikke overbevist.

Indsamlingerne af telefonlisterne rammer amerikanerne, og selv om indsamlingen af oplysninger fra internetudbyderne og de sociale medievirksomheder kunne begrænses til udenlandsk trafik, ville NSA alligevel have adgang til de amerikanske brugere. Og i en globaliseret verden er det svært at skelne mellem, hvem der er hvem.

Selv om politikerne både fra demokratisk og fra republikansk side manede til besindighed, fordi »det er helt lovligt«, som den demokratiske formand for Senatets efterretningskomité, Dianne Feinstein, sagde, så kræver borgerretsgrupper sagen undersøgt. Og endnu engang bliver kritikken rettet direkte mod præsident Barack Obama, fordi han er ved at opbygge et ubehageligt ry som en præsident, der er ligeglad med borgernes frihed.

Vil ikke gå på kompromis

Obama er blevet kritiseret for at have tilladt overvågning af journalister fra både det amerikanske nyhedsbureau Associated Press og fra Fox News i jagten på en lækage i centraladministrationen. Myndighederne gik så langt som til at gennemgå telefonlisterne fra en lang række journalister og redaktører i et forsøg på at finde ud af, hvem de ringede til. Endvidere blev journalisternes gang i udenrigsministeriet og forsvarsministeriet registreret i et forsøg på at finde deres kilder, og det har givet anledning til stærk kritik.

Obama kritiseres især, fordi han i valgkampen i 2008 netop førte sig frem som en præsidentkandidat, der i modsætning til sin forgænger George W. Bush ville garantere, at kampen mod terror ikke trådte amerikanernes basale frihedsrettigheder under fode.

Præsidenten sagde forleden i en stor tale i anledning af forsvarets dag, at han ville tilrettelægge en ny strategi i kampen mod terror, der »ville bringe landet væk fra den permanente krigstilstand« og skabe en balance mellem »vores behov for sikkerhed og samtidig at bevare den frihed, der gør os til dem, vi er«.

Denne del af talen er det seneste døgn blevet gengivet i sammenhæng med de nye oplysninger om den gennemgribende overvågning, der finder sted. Obama er under stærkt pres for at forklare amerikanerne, hvor langt deres frihed rækker. For han har samtidig understreget, at han ikke er villig til at gå på kompromis med landets sikkerhed.