Big Bang-maskine er blevet genstartet

Foto: Richard Juilliart. Det europæiske forskningscenter for kerne- og partikelfysik, CERN, har søndag genstartet en underjordisk partikelaccelerator.
Læs mere
Fold sammen

Det europæiske forskningscenter for kerne- og partikelfysik, CERN, har søndag genstartet en underjordisk partikelaccelerator.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Acceleratoren kaldes også Big Bang-maskinen, fordi den har til formål at genskabe forhold, som minder om dem, der var gældende ved universets skabelse.

Partikelacceleratoren har været sat ud af drift de seneste to år, mens den er blevet opdateret.

De forskere, der arbejder med acceleratoren, siger ifølge Reuters, at der ikke venter nye opdagelser før tidligst midten af 2016.

BNB/Reuters