Biden når ikke sit vaccinemål inden USAs nationaldag

Under hver tredje af USAs delstater har nået mål om at vaccinere syv ud af ti voksne inden 4. juli.

En sygeplejestuderende giver en coronavaccination ved et drive-in-vaccinationscenter i Ridgeway, Virginia. Selv om Biden-administrationen har sat skub i vaccinationerne landet over, kommer USA ikke til at nå det mål, præsidenten oprindeligt havde fastsat. (Arkivfoto) Andrew Caballero-Reynolds/Ritzau Scanpix

USA kommer ikke til at nå præsident Joe Bidens mål om at have givet syv ud af ti voksne amerikanere den første coronavaccination inden landets nationaldag den 4. juli.

»Vi tror, at det vil tage et par uger mere, inden 70 procent af alle voksne har fået mindst ét stik,« siger Jeffrey Zients, der leder Det Hvide Hus' coronaindsats.

Målet omfattede amerikanere på 18 år og derover. Tirsdag lyder status, at 65,4 procent af alle voksne har fået mindst første dosis af en af de tre vacciner, der er godkendt til brug i USA – Pfizer, Moderna og Johnson & Johnson.

70 procent af alle amerikanere på 30 år eller ældre har fået mindst ét vaccinestik.

Myndighederne satser på at få vaccineret flere inden for de næste 12 dage, så det når op på syv ud af ti indbyggere på 27 år og over. Det skriver Det Hvide Hus på Twitter.

Det er foreløbig kun 15 af USAs 50 delstater, der har nået Bidens oprindelige mål om, at syv ud af ti amerikanere fra 18 år og opefter skal være vaccineret inden 4. juli. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det går mere langsomt i de sydlige delstater som Mississippi, hvor 45 procent har fået første stik og 37 procent er færdigvaccinerede.

Vaccinationskampagnen har tabt fart siden april, hvor der i hele USA blev givet 3,4 millioner vaccinationer på en enkelt dag, da det var på sit højeste.

Nu lyder gennemsnittet på omkring 850.000 stik om dagen i hele landet.

Både præsident Biden, hans vicepræsident Kamala Harris og en lang række topembedsmænd har på det seneste ført kampagne for at få flest muligt voksne amerikanere til at lade sig vaccinere.

Deres argumenter er, at det dels vil være godt for folkesundheden, dels at det vil kunne tillade USA at åbne mere op, få økonomien i gang og vende tilbage til et normalt liv.

Men det kniber især med at få de unge til at lade sig vaccinere, har Zients tidligere sagt.

/ritzau/