USAs præsident, Joe Biden, benåder tusindvis af amerikanere, der blevet dømt ved føderale domstole for at være i besiddelse af marihuana.

Han lader samtidig forstå, at hans regering igen vil se på, om det lette rusmiddel fortsat skal være i samme kategori som heroin og LSD, som loven foreskriver.

Det skriver avisen The New York Times.

Biden opfordrer guvernører i USAs delstater om at følge hans regerings eksempel.

I 1970erne blev besiddelse af små mængder marihuana gjort til en føderal forbrydelse. Præsidenten siger, han vil have gjort op med en 50-årig politik.

Det skønnes, at cirka 6500 mennesker fra 1992 til 2021 blev dømt ved føderale domstole for simpel besiddelse af rusmidlet.

Undtaget fra den benådning, som Biden bekendtgjorde torsdag, er dømte pushere.

I en række af landets delstater er folk, der er blevet taget med ubetydelige mængder, ofte blevet mødt med hårde domme. Deres antal overgår mange gange de dømte ved føderale domstole.

Det har haft store konsekvenser for de dømtes arbejdsliv og familie, påpeger Biden på Twitter.

»At sende folk i fængsel for at være i besiddelse af marihuana har vendt op og ned på livet for alt for mange.«

»I dag begynder vi på at rette op på de fejltagelser,« skriver han.

/ritzau/

Få borgerlige råd fra Tom Jensen

I nyhedsbrevet »Borgerlingske« giver ansv. chefredaktør Tom Jensen hver uge sit bud på, hvad borgerlige danskere med fordel kan interessere sig for lige nu.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske sender mig nyhedsbreve. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Berlingske Medias nyhedsbreve kan indeholde invitationer til arrangementer, tilbud på abonnementer og annoncer fra tredjeparter. Dine oplysninger kan blive delt med tredjepart. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter, og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.