Bid mærke i denne udtalelse fra Trump: Han »elsker« Europas nationer, men absolut ikke et samlet Europa

Analyse: Mens Europa insisterer på at sende et signal om styrke og sammenhold midt i en ny politisk virkelighed, tyder alt på, at Donald Trump vil gøre alt for at spille de europæiske lande ud mod hinanden. Spørgsmålet er, om nogle vil lade sig friste.

EUs ledere mødtes til et særligt uformelt møde i Egmont-paladset mandag, hvor der var ét altoverskyggende spørgsmål: Hvad vil Trump? Olivier Hoslet/EPA/Ritzau Scanpix

Europas ledere ønsker at sende et klart signal over Atlanten:

Et signal om et stærkt og samlet Europa i en tid, hvor USA råber »America first«, truer med handelskrig og stempler Danmark som en »dårlig allieret«.