Bhutto står styrket efter bombeattentat

Næsten samtidig med bombeangrebet i det mondæne Karsaz-kvarter i Karachi blev der over en kam peget på de Taleban-grupper med al-Qaeda-forbindelser, der på forhånd havde truet med at likvidere den hjemvendende Bhutto.

Benazir Bhutto holdt i går pressekonference, hvor hun fordømte bombeangrebet mod hendes kortege igennem Karachi torsdag aften. Fold sammen
Læs mere
Foto: AFP/Carl de Souza

De pakistanske sikkerhedsstyrker har fundet hovedet af selvmordsbombemanden, der stod bag et af de blodigste politiske angreb i Pakistan nogensinde.

Det vil formentlig blive det nærmeste, man reelt vil komme en opklaring af hvem, der stod bag drabet på op mod 140 mennesker.

Alle synes at have sine egne politiske kartofler at hyppe ved udpegningen af bagmændene. Herunder målet for selvmordsbomben, Pakistans tidligere premierminister, Benazir Bhutto, der slap med livet i behold.

Næsten samtidig med bombeangrebet i det mondæne Karsaz-kvarter i Karachi blev der over en kam peget på de Taleban-grupper med al-Qaeda-forbindelser, der på forhånd havde truet med at likvidere den hjemvendende Bhutto. Nærmere bestemt krigsherren Baithulla Mehsud, der leder gruppen FATA i stammeområdet i det sydlige Waziristan på grænsen til Afghanistan – hvor også Osama bin Laden menes at gemme sig.

Kispus med Musharraf
Mehsud har spillet kispus med præsident Pervez Musharraf og hans sikkerhedsstyrker i længere tid, og han holder i øjeblikket mere end 200 pakistanske soldater kidnappet på tredje måned. I stammeområderne er mere end 250 mennesker blevet dræbt ved sammenstød med de 90.000 pakistanske styrker, Musharraf har sendt til de urolige grænseområder.

Flere asiatiske medier har påpeget, at krigsherren havde instrueret pro al-Qaeda-celler i Karachi til at myrde Benazir Bhutto. Der skulle være tre hovedgrunde til at slå hende ihjel:

Hun var den eneste oppositionspolitiker, der støttede Musharrafs angreb tidligere i år på islamisterne i Islamabads røde moské.

Hun har erklæret, at hun vil tillade amerikansk militær at jagte bin Laden på pakistansk jord, hvis hun bliver valgt til premierminister.

Hun vil tillade Den Internationale Atomenergikommission (IAEA) at forhøre den tidligere ledende nukleare videnskabsmand, A.Q. Khan, der har solgt atomar viden til anti-vestlige lande.

Der er således al mulig grund til at lade pilen pege på Baithulla Mehsud. Ingen har dog i kaosset efter bomben lagt vægt på den detalje, at Mehsud personligt kontaktede et Reuters-kontor i Pakistan via satellittelefon for at erklære, at han intet har at gøre med bombeangrebet.

Mens præsident Musharraf lader skylden falde på islamisterne, så var Benazir Bhutto ikke sen til at pege på dele af de magtfulde pakistanske sikkerhedsstyrker ISI. Hendes mand, Asif Zardari, anklagede direkte sikkerhedsstyrkerne, mens Bhutto valgte at udpege »folk fra general Zia ul-Haqs tidligere regime«.

Det kan ske igen
Det er velkendt i Pakistan, at tidligere og måske også nuværende medlemmer af ISI sympatiserer med Taleban. ISI var den mest magtfulde organisation under ul-Haq, som var den general, der kuppede Benazir Bhuttos far, Zulfikar Ali Bhutto, og fik ham hængt.

Uanset hvilken terrorgruppe, der måtte stå bag det nøje planlagte angreb på Bhutto og hendes tilhængere, så må pakistanerne formentlig være forberedt på, at det kan ske igen. Præsident Musharraf er to gange blevet udsat for mordforsøg, og der har været talrige sammenstød mellem islamisterne og hæren siden stormen på Den Røde Moské tidligere i år.

Benazir Bhutto er umiddelbart blevet styrket politisk efter bombeattentatet. En styrke, der vil gavne hende, når hun formentlig indgår den formelle aftale med Pervez Musharraf om en magtdeling efter det kommende valg.

Det er ikke tilfældigt, at Benazir Bhutto i sin tale efter angrebet i går ikke kom med direkte angreb på Musharraf. For det er aftalen med ham, der skal bane vejen for hendes comeback. Aftalen skal sikre, at Bhutto – når hun som ventet vinder det næste parlamentsvalg – skal være premierminister og køre politisk parløb med Musharraf, der ved det seneste valg har fået fem år mere som præsident.

Den uhellige politiske alliance anses af en række medier for at være orkestreret af den amerikanske administration. Bhutto-Musharraf kan med amerikanske øjne være et bolværk mod terroristerne. Og Bhuttos kandidatur ved det kommende valg vil formentlig forhindre islamisterne i at vinde en – set fra vesten – ubekvem sejr.

Efter den pakistanske forfatning skal der holdes valg i midten af januar. Endnu synes bombeangrebet i Karachi ikke at have rykket ved den plan. Men der er mange usikkerhedsmomenter. Herunder afgørelser i den pakistanske højesteret, der kan komme på tværs af Bhutto-Musharraf-teamet. Og så har præsidenten ret til at udskyde et valg i op til et år.