Der var klar blå himmel over Betlehem onsdag, da den palæstinensiske by trådte ud af skyggen fra krigen i Gazastriben for at holde de første julefejringer i mere end to år.

Gennem hele Gaza-krigen har en dyster stemning præget julen i Betlehem, der ifølge biblen er Jesu Kristi fødested.

Men onsdag er julestemningen vendt tilbage til byen på den besatte Vestbred.

Betlehems gader er præget af lyden fra trommer og sækkepiber, der spiller versioner af populære julesange, mens kristne i alle aldre bevæger sig mod byens centrale Krybbeplads.

- I dag er fuld af glæde, fordi vi ikke har kunnet fejre på grund af krigen, siger den 17-årige Milagros Anstas, som er klædt i de gule og blå uniformer fra en spejdergruppe i Betlehem.

En tæt menneskemængde samlede sig på Krybbepladsen, mens en håndfuld tilskuere kiggede ned fra balkonerne på rådhusbygningen for at få udsyn til festlighederne nedenfor.

Et højt juletræ dækket af røde og gyldne kugler glimtede ved siden af Fødselskirken.

Kirken stammer fra det fjerde århundrede og er bygget oven på en grotte, hvor kristne mener, at Jesus blev født for mere end 2000 år siden.

Indbyggerne i Betlehem håber, at julens tilbagevenden vil give nyt liv til byen og sætte gang i turismen igen.

Særligt for Betlehem, hvis økonomi næsten udelukkende er afhængig af turisme, holdt krigen i Gaza besøgende væk i lange perioder og fik arbejdsløsheden til at stige markant.

Men i de seneste måneder er kristne pilgrimme langsomt begyndt at vende tilbage til den hellige by.

Den 18-årige spejder Katiab Amaya fortæller, at julen i Betlehem er et vigtigt symbol på det kristne samfunds tilstedeværelse i Mellemøsten.

- Det giver os håb om, at der stadig er kristne her, som fejrer, og at vi stadig holder traditionerne i live, siger hun.

Betlehems bystyre valgte at nedtone julefejringerne, mens krigen rasede i Gaza.

- Disse fejringer handler mere om håb for vores folk i Gaza - og om, at de en dag igen vil kunne fejre og leve livet, siger Katiab Amaya til AFP.

Nu er der en skrøbelig våbenhvile på plads i Gaza, der fortsat er præget af store humanitære udfordringer.

På Vestbredden er der markante spændinger.

De israelske bosætteres angreb mod palæstinenserne har nået det højeste niveau, siden FN begyndte at indsamle data i 2006.

/ritzau/AFP